• 4 boliglejemål i størrelsesniveauerne 59-97 m² – alle i en attraktiv og efterspurgt størrelse
• Gode parkeringsfaciliteter, både i gården og 19 pladser i kælderen
• Meget sjældent udbudt ejendom
• Ejendommen fremstår inde, såvel som ude, i pæn stand
• Stor synlighed for erhvervslejemålene i stueplan – mange forbipasserende dagligt
Markant beliggende hjørneejendom med stor synlighed i det absolutte centrum af Nykøbing Falster. Sjældent udbudt ejendomstype for rette investor.
Ejendommen, der er markant og velkendt i bybilledet, er beliggende midt i Nykøbing Falsters gågadeområde Raadhusstræde og Nygade. Fra ejendommens øvre etager er der en virkelig flot udsigt over byens tage.
Ejendommen er oprindelig opført i 1960 og med løbende til- og ombygninger, senest i 2017/2018 hvor man ombyggede en del af ejendommen til 4 flotte beboelseslejligheder.
Ejendommen fremstår inde såvel som ude i pæn stand og med en facade i granit/sten. Ejendommens tagkonstruktion er belagt med tagpap. Opvarmning sker via fjernvarme, og der er er pæne termovinduer overalt.
På 2. sal er der solgardiner, og flere af ejendommens facadefuger er desuden løbende renoveret i bl.a. stueplan.
Ejendommen har 2 parkeringsarealer i baggården, hhv. grundniveau og kælderniveau. Disse er befæstet med asfalt. Der er 19 pladser i kælderen og 10 i gården.
Ejendommens trappeopgange og fælles gangarealer fremstår i en pæn stand.
Ejendommens store kælder rummer bl.a. varmecentral, teknikrum, parkeringsareal, rigtig mange disponible rum, toiletter samt depotrum for ejendommens lejere. Der er desuden en stor gammel bankboks. Dele af kælderen kan tilgås via nyere elevator.
Bolig:
De 4 beboelseslejemål i attraktive størrelser på 85 m², 97 m², 59 m² og 86 m² er fra år 2017-2018, hvor man ombyggede en gammel kantine. De er således attraktive og i rigtig pæn stand og vil altid være nemme at finde lejere til.
Erhverv:
Ejendommens erhvervslejere er en fin blanding indenfor detail og liberalt erhverv. Erhvervslejemålene er overalt i pæn stand og indrettet til lejernes behov. Stuelejemålene har enormt stor synlighed i gågademiljøet med mange daglige forbipasserende. Erhvervslejerne tæller bl.a. tøjbutik, Skobutik (Deichmann), Advokatkontor (Advodan), Sushi-restaurant (Smag) samt flere speciallæger indenfor sundhed.
Ejendommen har en særdeles god beliggenhed i hjertet af Nykøbing Falsters centrum, hvor man finder et bredt udvalg af cafeer, restauranter, butikker og liberalt erhverv. Dette gør, at der generelt er et godt trafikflow ved ejendommen.
Fra ejendommen er der blot 650 m til Nykøbing Falster st., som er et trafikalt knudepunkt i Nykøbing Falster. Fra stationen kommer man med tog direkte til Næstved st. på 35 min, Nakskov på 45 min og Køge på ca. 1 time.
Der er desuden kort afstand til flere busstoppesteder, hvorfor man generelt kan komme nemt rundt i Nykøbing Falster og omegn.
Ejendommen er beliggende 3,5 km fra Europavejen (E55), som bl.a. leder lige op til Sydmotorvejen
(E47), hvorfor der generelt er rigtig gode tilkørselsforhold til ejendommen, både i eget transportmiddel eller via offentlig transport.
Ejendommen er desuden beliggende under 2 km fra Guldborgsund Zoo og Botanisk Have, som kan fremvise mere end 90 forskellige dyrearter og i tusindvis af planter, blomster og buske.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Martin Andersen
Partner, Erhverv
58587130
61564540