• 4 gode lejemål i god stand til udlejningsformål – nemme at udleje
• Ejer har mulighed for at benytte den store lejlighed selv
• Veldrevet og vel vedligeholdt
• Populært kvarter – kort afstand til skole, institutioner, indkøb mv.
• Stor have til lejernes frie disposition
Denne veldrevne og velvedligeholdte ejendom kan nu erhverves af ny ejer, enten til fuld udlejning, eller hvor ejer selv kan bebo ejendommens store lejlighed.
Ejendommen er oprindeligt opført i år 1900, og fremstår i dag med nydelig pudset facade og med tegltag. Ejendommen indeholder 4 gode lejemål i god stand til udlejningsformål, som grundet størrelse, stand og ejendommens beliggenhed er nemme at udleje, og ejer har ingen problemer med udlejning/genudlejning.
De 4 lejemål er i størrelserne fra 34 m² til 114 m² – alle i pæn stand. Den store lejlighed har en meget stor solrig træterrasse til disposition, med nedgang til den fælles have. Haven er udlagt som græs og med høj beplantning i skel, hvilket giver et fint privatliv, og haven kan benyttes af alle lejere.
Til ejendommen hører desuden udhusbygning med et fælles vaskeri.
Ejendommen er beliggende i populært kvarter i Næstved, med kort afstand til meget populær skole, institutioner i form af vuggestue og børnehave, indkøb, fitnesscenter mv.
Lejernes forbrug af vand og varme fordeles efter forbrugsregnskaber igennem ISTA. El afregner lejerne direkte via egne målere til forsyningsselskab.
Digtervejskvarteret er en bydel i Næstveds vestlige del. Kvarteret er kendt for at være særdeles attraktivt at bosætte sig i, og vejene er opkaldt efter berømte danske digtere og forfattere.
Digtervejskvarteret består primært af boligområder med både parcelhuse, ejerlejligheder og lejeboliger. Grimstrupvej er dog også kendetegnet ved, at der er en god blanding af bolig og et mindre erhvervsområde.
Kvarteret er omgivet af grønne områder, og nær kanalen med indsejling til Næstved Havn. Dette giver beboerne mulighed for at nyde natur og friluftsliv.
Der er desuden gåafstand til en af byens mest populære skoler, ligesom børneinstitutioner, indkøbsmuligheder og andre faciliteter alt sammen er i nærområdet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Martin Andersen
Partner, Erhverv
58587130
61564540