Solgt

Vestergade 4A-B, 4690 Haslev

Solgt
Blandet ejendom
Vestergade 4A-B
4690 Haslev
531 m²
Sagsnr.: 473019306
• 2 boliger og 1 erhvervslejemål med mulighed for opdeling i 2 eller 3 mindre

• Central beliggenhed i Haslev

• Pæn og velholdt ejendom

• Rolig baggård med p-muligheder

• Udviklingspotentiale

Centralt i Haslev midtby udbydes denne ejendom bestående af 2 boliglejemål og 1 erhvervslejemål. Erhvervslejemålet er pt. ledigt og vil ved genudlejning let kunne opdeles i 2 eller 3 mindre lejemål.

Ejendommen har et grundareal på 531 m² og består af 2 bygninger: bygning 1 ud mod Vestergade som er sammenbygget med bygning 2 i baggård. Ejendommen er opført i 1910, og er i ca. 2013 istandsat bl.a. ved ombygning og sammenlægning af boliger således at der mod tidligere i alt 4 boligenheder nu er 2 på hhv. 1. og 2. sal.

Stuetagen mod Vestergade og størstedelen af bygning ind mod baggård er indrettet til erhvervslejemål. Bagest i baggårdshuset er der opbevaringsrum, hvoraf lejerne i boligerne råder over et hver og ejer benytter et til viceværtfunktion.

De 2 boliger er på hver 146 m² (udlejet 2 x 140 m²) og erhvervslejemålet er på ca. 220 m². Der er målere til vand og varme på alle lejemål og der udarbejdes vand og varmeregnskab (Ista). Varme aflæses automatisk, mens udlejer aflæser vandmålere. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

Udlejer står aktuelt selv for udvendig renholdelse (herunder vinterforanstaltninger), mens lejerne er pålagt trappevask. Der er 4 p-pladser + 1 garage.

Ejendommen er opført i røde teglsten. Mod Vestergade er facaden delvist pudset, mens baghuset har delvis træbeklædning. Taget på ejendommen mod Vestergade er udført som mansardtag med skiffer, mens baghuset har bølgeeternittag (fibercement herunder asbest) med ensidig hældning.

Standen på ejendommen er overordnet set rigtig god og bærer præg af, at den løbende er blevet pænt vedligeholdt. Lejlighederne - som begge er store og rummelige - er istandsat omkring 2013 og har pæne køkkener og toilet/bad forhold. De fleste vinduer er af nyere dato (ca. 2006). Hyggelig baggård med gode p-forhold og hyggekrog.

Der er pt tomgang i erhvervslejemålet. Erhvervslejemålet vil kunne aktiveres som 1-3 udlejningsenheder alternativt vil del ind mod gården evt. kunne ombygges til bolig. Ud mod Vestergade må der i stueplan ikke indrettes bolig iht. gældende planforhold.

Haslev har med sin placering tæt på motorvej og med en beliggenhed mellem Køge, Ringsted og Næstved, en stigende efterspørgsel på gode, centrale investeringsejendomme.

I bil er der kort afstand til motorvejen med god forbindelse ind mod København, som nås på ca. 45 min. Køge, med rigtige gode s-togforbindelser, nås på ca. 10 min. kørsel og herfra er der ca. 35 min. transport mod København, med 10 min. drift i begge retninger. Rejsetiden forventes at blive cirka 38 minutter mellem Haslev og København når elektrificering af jernbanen tages i brug om nogle år og der etableres direkte togforbindelse.

Haslev er med 11.800 indbyggere Faxe kommunes største by. Byen har et veludviklet handelsmiljø, hvor Jernbanegade udgør det primære handelsstrøg. Her findes et bredt udvalg af caféer, lokale specialbutikker og velkendte detailkæder.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Allan Bødtger Simonsen
Diplomvaluar, Cand.merc.(jur.), MDE
58587473
51286547