Solgt

Kirkepladsen 8-10, 4220 Korsør

Solgt
Ejerlejlighedsejendom
Kirkepladsen 8-10
4220 Korsør
1.194 m²
Sagsnr.: 47400783
I den gamle bydel ved kirken i centrum af Korsør udbydes den tidligere apotekerejendom.
Ejendommen består af 2 sammenbyggede bygninger, Kirkepladsen 8 og 10 med bagbygninger, og er opdelt i ejerlejligheder. Udbydes som én samlet ejendom.
Den historiske bygning fremstår i rigtig god stand og er indrettet af nuværende ejer til madmarked/spisested/cafe i stueplan og egen lejlighed på 1. og 2. sal. Herudover er der udlejet lejlighed på 113 m2, som er det eneste lejemål i ejendommen.
Erhvervsdelen består af fuldt funktionelt moderne køkken, butikslokale og baglokale indrettet til spisested. Herudover cafemiljø i nabolokaler.
Der er adgang til 1. sal via hall-lignende trappeopgang og beboelsen på 1. sal emmer af historie med højloftede stuer, stuklofte, trægulve mm. På 2. sal er der indrettet moderne lejlighed med flot udsigt over byens tage, til havnearealer til flådestationen og til Storebæltsbroen. Der er tale om kvalitetslmaterialer og mange fine detaljer, bl.a. store vinduespartier og lysindfald.
Ejendommen er beliggende lige overfor kirken og det tidligere dommerkontor i Korsør. Området er et roligt byområde med brostensbelagte gader og hyggelige byhuse.
Ejendommen udbydes med ét boliglejemål og resten er således til fri disposition for køber. Der er et fuldt funktionelt nyere køkken, som kan benyttes i forbindelse med restaurant, cafe eller catering. Der er også muligt at ombygge ejendommen til boliger. Sælger har tidligere fået udarbejdet projekt herpå.
Til ejendommen hører hyggeligt have-/gårdmiljø, bl.a. med sjælden badesø, som sælger har anlagt.
En attraktiv og velbeliggende byejendom med mange muligheder.

Beliggenhed:
Optimal beliggenhed i Korsør by.
Korsør er den næststørste by i Slagelse Kommune med knap 15.000 indbyggere. Byen er en maritim
købstad, der huser bl.a. Søfartsstyrelsen og Flådestationen. Storebæltsbroen troner højt over
byen som et vartegn, og er synlig fra alle udsigtspunkter.
Korsør tilbyder mange attraktive boliger med vandudsigt til Storebælt, havnen eller noret. Korsør
er stationsby med en god infrastruktur, herunder E-20 motorvejen med 2 afkørsler.
Ejendommen er beliggende i roligt kvarter i særligt miljø i centrum af Korsør. Kort afstand til gågader, havnen og
havnearkaderne med indkøbsmuligheder.
En særdeles attraktiv beliggenhed
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Slagelse
Morten Hansen
Partner, Erhverv, MDE
58587719
61723317