Solgt

Kordilgade 1, Møllestræde 2, Møllebakken 39A, 4400 Kalundborg

Solgt
Andre
Kordilgade 1, Møllestræde 2, Møllebakken 39A
4400 Kalundborg
2.132 m²
Sagsnr.: 47401128
Drømmer du om at eje en helt unik ejendom, som bl.a. indeholder ,,Hotel Ole Lunds Gaard” som lejer, beliggende midt i Kalundborg By? Og har du lyst til at videreføre og passe denne smukke ejendom i tæt samarbejde med lejer? Så er denne sjældne mulighed nu tilstede.

Den historiske ejendom har sine aner helt tilbage til 1700-tallet og er en kendt og påskønnet del af det centrale bybillede i Kalundborg.

Ejendommen som danner rammerne om hotellet, rummer ikke mindre end 33 velindrettede værelser samt møde- og konferencelokaler. Hotellets restaurant er p.t. lukket men køkkeninstallationer inkl. fryserum mv. er intakte.

Værelserne spænder fra enkelt-værelser til store hotellejligheder.

Ejendommens bygningsmasse giver et hyggeligt gårdmiljø for bl.a. hotellets gæster samt ugenert parkering.

Generelt er ejendommene pæne og velholdte - dog skal der påregnes en udgift til bl.a. renovering/udskiftning af vinduer i dele af bygningerne, ligesom der forventeligt vil komme en udgift til reparation af noget af det ældre tagareal.

Ejendommen er beliggende på ”strøget” i Kalundborg og midt i byens liv. Med sin helt centrale beliggenhed og mulighed for parkering til bl.a. hotellets gæster, er man som besøgende i det absolutte centrum af Kalundborg By med kort gå-afstand til såvel detail- og dagligvarebutikker som parkanlæg, kultur, havn og spisesteder.

Selve bygningsmassen er fredet og fremstår meget karakteristisk med sit høje bindingsværk og sprossede vinduer. Der er i prissætningen taget højde for dels ejendommens status som fredet samt at der må påregnes udgifter til diverse arbejder.

En unik og kendt ejendom i Kalundborg By - en ejendom der vil kunne passe som ”kronjuvelen” i mange ejendomsporteføljer.

Det skal bemærkes at det ikke er driftsselskabet/hoteldriften der udbydes til salg, men den meget spændende bygningsmasse, som danner rammerne om bl.a. hotellet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Slagelse
Sven Lyse
Partner, direktør, MDE
58587698
53605181