Ejendommen er beliggende på Åsum Bygade, få minutters kørsel fra ringvejs systemet og ca. 7 km til Odense Centrum.
Oprindeligt er ejendommen opført som mejeri. Nuværende ejer har foretaget en gennemgribende ombygning, således at hovedbygningen i dag indeholder et boligareal på 264 m² og et erhvervsareal på 654 m². Herudover er der på matriklen en større garagebygning på 109 m² samt div. udhuse/skure.
Hovedbygningen, der er opført i røde sten med sadeltag belagt med rødt tegl, fremstår med særdeles præsentabel facade mod Åsum Bygade. Bygninger er renoveret og vedligeholdt, med respekt for den oprindelige arkitektur og fremstår indvendigt og udvendigt i særdeles velholdt stand.
Erhvervsdelen har i mange år været domicil for malerfirmaet Chrisiong Odense A/S, der fortsat driver sin aktivitet i ejendommen. Erhvervsarealerne er derfor i dag indrettet til brug for industrilakering med tilhørende kontor, reception etc.
Boligdelen, der har været privatbolig for indehaveren af Chrisiong i mange år, fremtræder særdeles indbydende med nyere køkken og badeværelser, gæsteafdeling, flere stuer og værelser. Der er endvidere tagterrasse samt stort uudnyttet loftsrum.
En stor del af grundarealet på 3.397 m² er befæstet med SF-sten og perlesten, ligesom et stort areal er udlagt med græs.
Ejendommen overtages fri til købers disposition, men kan evt. efter aftale overtages med lejer i erhvervsdelen.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Odense C
Lars Damsholdt Balle
Direktør, partner, HD-R
58587867
61687819