Ejendommen er opført i røde sten med delvist pudset og malet facade. Sadeltag med kviste og belagt med rødt tegl.
Ejendommen indeholder 5 boliglejligheder fordelt med en stor lejlighed i stueplan, to lejligheder på 1. sal og to lejligheder på 2. sal. I stueplan er der endvidere mindre butikslokale med intern trappe til eget kælderrum. Resterende kælder har diverse depotrum og vaskerum.
Butikslokalet er ikke udlejet og overtages fri til købers disposition. Det er muligt at sammenlægge lokalet med stuelejligheden.
Lejlighederne fremstår med pæne køkkener og flisebadeværelser, samt lyse stuer og værelser. Alle lejlighederne har udgang til egen altan.
Der er stort uudnyttet tørreloft, som forventeligt kan indrettes til bolig.
Sælger bor i stuelejligheden og ønsker at blive boende efter et salg af ejendommen. Der vil blive indgået lejekontrakt på almindelige markedsvilkår i forbindelse med salg af ejendommen.
Udearealer er primært udlagt med perlesten til parkering samt mindre havebede.
Ejendommen fremstår inde og ude i god vedligeholdelsesstand.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Odense C
Lars Duus
Partner, ejendomsmægler, MDE
58587817
25395506