• Tidligere rehabiliteringscenter for Lungeforeningen
• Mange anvendelsesmuligheder
• God planløsning med mange værelser
• Flotte „spa faciliteter“
• Gode personalefaciliteter
Den oprindelige hovedbygning er opført i 1949 i gule mursten og taget er belagt med røde teglsten. Ejendommene er i 2001 tilbygget så den i dag rummer 856 m². Der er installeret solceller på den ene tagside. Ejendommen indeholder stueetage, 1. sal samt kælder.
Stueetagen er indrettet med entre med adgang til kontorafsnit. Fra bygningens mellemgang er der adgang til værelsesfløjen med i alt 12 værelser, samt til de lyse opholdsstuer, en-suite med udgang til sydvest vendt terrasse og have. Endvidere findes særskilt værelse beliggende direkte ud til mellemgangen. Der findes toiletter på gangen, nogle med bad. I mellemgangen er der trappe til 1. salen. Stueetagen indeholder ligeledes industrikøkken og mødelokaler/kontorer. Der er adgang til ejendommens 1. sal via såvel trappe som elevator. 1. salen indeholder yderligere 6 værelser, 2 toiletter samt 2 mødelokaler/mellemgange der eventuelt kan indrettes som værelser hvis der er behov for dette.
Ejendommen er som nævnt tilbygget i 2001 med en ny fløj. Denne fløj entreres via nyt glasindgangsparti hvor også ejendommens personelevator er placeret. Fra indgangspartiet er der adgang til stor dejlig træterrasse. Den nye fløj er bygget på skrående grund med indretning i stueetagen af spisestue i forbindelse med moderne og velindrettet industrikøkken. Endvidere er der etableret personalefaciliteter i form af frokoststue, omklædning/bad samt kontor. I fløjens underetage er der indrettet rummeligt og regulært lokale med udgang til haven. Lokalet er oplagt til brug som konferencelokale. Den resterende del af ejendommens kælder er indrettet med værksted, vaskerum samt div. Disponible rum. Der findes endvidere flotte bade- og toiletforhold i kælderen, der også er indrettet med spa-afdeling samt sauna. Generelt fremstår kælderen som brugbar, velindrettet og tør.
Ejendommen som tidligere hed Boserup Minde har været et trænings-, rehabiliterings- og rekreationscenter under Lungeforeningen. På Boserup Minde kunne KOL-patienter komme på ferie eller rekreationsophold, hvor patienterne bl.a. kunne lære at leve med sygdommen, men hvor stedet også samtidigt dannede trygge rammer for patienterne som et dejligt frirum. Ejendommen egner sig derfor særdeles godt til B&B, vandrehjem, håndværkerhotel og generelt liberalt erhverv med sine mange værelser, spafaciliteter samt industrikøkken.
Der er installeret 15 KW solceller på taget som yder 2 x 6 KW.
Der genvindingsanlæg, Exhausto krydsveksler, modstrømsveksler, samt kanalventilator m/ fugtstyring i kælderen.
Der er i maj 2022 monteret genvindingskrydsveksler på udsugningen i køkkenet.
Skorstenen, i pejsestuen, er blændet udvendigt.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Odense C
Lars Damsholdt Balle
Direktør, partner, HD-R
58587867
61687819