• God infrastruktur – tæt på Odense City og den fynske motorvej
• Ejendom med 5 lejemål – 486 m² erhverv og 350 m² bolig
• Attraktiv beliggenhed i Dalum
• Privat parkeringsplads bag ejendommen med 10 p-pladser
Investeringsejendommen på Faaborgvej 14 i Odense SV, er beliggende i et yderst attraktivt område, både hvad angår erhverv og bolig. Beliggenheden er med til at skabe værdi for investeringen, da det er et område i vækst med en stærk infrastruktur. Desuden er der kort afstand til både Odense Centrum og den nærmeste motorvejstilkørsel.
Ejendommen omfatter et erhvervslejemål i stueetagen på 306 m², 3 beboelseslejligheder på på 1., 2. og 3. sal på henholdsvis 120 m², 120 m² og 110 m², samt et ledigt erhvervsareal i kælderen på 180 m².
Den resterende del af kælderen på 126 m² er med særskilt depotrum til lejlighederne, teknikrum, fælles vaskerum samt mulighed for cykelparkering.
Kælderen fremstår tør og pæn med højt til loftet og har adgang både indvendigt og udvendigt.
Erhvervslejer i stueetagen - City 4 Spil og Sportscafe:
Indrettet med spillecafé med bar, spillerum, køkken, mindre lager samt mellemgang med adgang til kælder, hvor der er depotrum og 2 toiletter. Der er adgang til erhvervslejemålet i stueetagen fra både Faaborgvej og parkeringspladsen bag ejendommen. I baggangen er der indrettet pakkeboxrum med Instabox og Budbee.
3 beboelseslejligheder:
Der er adgang fra Faaborgvej ved siden af indgangen til erhvervslejemålet med dørtelefon. Alle lejligheder fremstår lyse og indbydende med lyse trægulve samt gipslofter. Køkken og bad fremstår pænt og velholdt. Lejlighederne har desuden altaner til begge sider af bygningen. Lejlighederne er eftertragtet og fuldt udlejet.
Bag ejendommen på samme grund, er der 2 p-pladser ved butikken. Derudover medfølger yderligere en grund på anden matrikel med 8 ekstra p-pladser.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Odense C
Mikkel Ørbech
Partner, Udlejningschef og Ejendomsmægler, MDE
58587382
21233101