Ejendommen har nyere sort stålpladetag (Klassisk teglsten), pudsede velholdte lyse ydermure, nyere vinduer og døre. Tilhørende mindre lukket garage på ca. 15 m². (Ledig for køber eller til udlejning)
Ejendommen ligger helt til fortov med en unik beliggenhed på et lille stille lukket vejstykke mellem Kongebrogade og Agtrupvej, hvor der er fri parkering. Foran ejendommen ligger et grønt kommunalt areal, som giver lejemålene en fantastisk udsigt til et større grønt område med bøgehæk og stort bøgetræ. Arealet anvendes også naturligt af områdets beboere.
Bag ejendommen er der et tilhørende grundareal på 837 m², som primært er udlagt til større terrasse for lejerne. Terrassearealet er indrettet med god opdeling for flere brugere - med en separat terrasse for kælderetagen og en fællesterrasse for de 2 øvrige lejemål.
Langt størstedelen af haven er bevokset med træer og buske, som skaber stemning og en skøn naturudsigt, men som stort set ikke skal vedligeholdes p.g.a. grundens hældning.
Alle tre lejligheder er velindrettede med flotte trægulve, nyere køkkener og badeværelser med brus. Lejemålene har ekslusive hårde hvidevarer - køle/fryseskab, ovn, keramiske kogeplader, emhætte, og opvaskemaskine. Alt forbrug fordeles via separate forbrugsmålere.
En investeringsejendom for den investor som ønsker en flot ejendom i rigtig god stand, med attraktive lejemål og som er nem at passe.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Kolding
Preben Balle
Erhvervsmægler, HD(f), MDE
58587678
51853954