Ejendommen er oprindelig opført i 2009 som domicil for Jyske Bank og fremstår i yderst pæn og velholdt stand. Lejemålet indeholder i stueplan stort åbent kontor / ekspeditionslokale, 2 mindre mødelokaler/chefkontor samt kundetoilet, depot/arkiv og personaleindgang.
Fra ekspeditionslokalet er der direkte adgang til 1. salen, der er indrettet med flere kontorlokaler, stor kantine, toiletfaciliteter, depot og stort arkivrum.
Der er etableret ventilationsanlæg med køl i hele bygningen. Anlægget er placeret på 1. salen.
Fra ejendommens kantine er der direkte adgang til stor sydvendt altan.
Udearealet er primært udlagt som befæstet parkerings- og adgangsarealer. Restarealet er udlagt som grønt område, men udlejer er åben for en dialog om dette område, hvor der såvel ville kunne opføres lager, kontor eller udlægge det som befæstet parkeringsområde. En ændring af arealet vil naturligvis betyde en merleje i forhold til den nuværende udbudte leje, alt afhængig af, om en ny lejer har brug for at ændre arealet.
En yderst velbeliggende og velholdt ejendom med fantastiske faciliteter.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aabenraa
Morten Dahl Rask
Direktør, Partner
23652427