For VUC udbydes skoleejendom udlejet til privatskole ved tilbudsgivning.
Ejendommen består af 2 separate bygninger på hver deres matrikel beliggende henholdsvis Richtsensgade 12 og 14. Ejendommene sælges samlet. Begge ejendomme er oprindelig er opført i 1905 og væsentlig ombygget i 1996.
Richtsensgade 12:
Bygningen er opført i 2 etager med udnyttet tagetage på bygningen ud mod Richtsensgade. Ejendommen fremstår med ydervægge i røde mursten, vinduesrammer og døre er træ med termoruder og tagdækning er delvist rødt tegl på bygningsmassen ud mod Richtsensgade og delvist med tagpap på den del af bygningsmassen, hvor der er built-up tag. Begge tagdækninger er af nyere dato.
Ejendommen indeholder i stueplan indgangsparti, diverse undervisningslokaler af varierende størrelser, toiletter, administrationsafsnit med kontorer og mødelokale samt diverse depot og teknikrum. Der forefindes 2 trappeopgange til 1. salen, der er indrettet med diverse undervisningslokaler, læreværelse, toiletfaciliterer og depot. I bygningen ud mod Richtsensgade forefindes ydermere udnyttet loftsetage indeholdende køkken og stort undervisningslokale med skråvægge.
Derudover mindre kælder på 48 kvm.
Richtsensgade 14:
Bygningen er opført i 1 plan med udnyttet tagetage. Ejendommen fremstår med ydervægge i røde mursten, vinduesrammer og døre er træ med termoruder og tagdækning er nyere rødt tegl.
Stueetagen er indrettet med indgangsparti med trappe til 1. salen, køkken, fordeler gang og undervisningslokale, kontor, toiletter og disponibelt rum. 1. salen er indrettet med 2 undervisningslokaler samt toiletter.
På begge ejendomme er opført cykelskur.
Udearealerne er primært udlagt som asfalteret adgangs- og parkeringsområde, restarealerne er udlagt som legeplads og grønt område.
Bygningerne er udlejet til en privat skole, der har været lejer i bygningerne siden 2015.
Ejendommene er beliggende i Tønder der er en by i det sydvestlige Sønderjylland, ca. 5 km. fra den dansk-tyske grænse. Byen har ca. 7.700 indbyggere og er prydet af mange gamle bygninger, gader og stræder. Byen ligger lavt på overgangen mellem hedesletten og marsken og afgrænses af Vidå mod syd. Byen er kendt ikke mindst for den årlige Tønder Festival samt det imponerende julemarked.
Ejendommen sælges med fuld ansvarsfraskrivelse og iht. Budbekendtgørelsen med budfrist den 01.10.2019 kl. 12.00. Sælger kan frit vælge imellem de indkomne bud, ligesom de kan forkaste alle indkomne tilbud. Tilbuds materiale kan rekvireres ved EDC Erhverv Poul Erik Bech Aabenraa.
PS: Den anførte pris er alene til brug for vore systemer og ikke udtryk for en prisfastsættelse.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aabenraa
John Wendel Vogt
Erhvervsmægler, MDE
58587723
40348019