Her udlejes fleksibelt erhvervslejemål, beliggende i udbygget erhvervsområde i Esbjerg V (Sædding Erhvervsområde), hvorfra der er god forbindelse til det omkringliggende vejnet.
Ejendommen er opført i betonelementer i 1969/1972 og rummer bl.a. lejere som Tolico A/S og Dyrups Professionel. Nærværende lejemål har gennem en årrække været udlejet til FTZ Autodele, der på grund af pladsmangel nu flytter til større lokaler.
Lejemålet rummer i alt 880 m², der er fordelt med 380 m² butik/udstilling, 100 m² kontor o.l. samt - i åben forbindelse hermed - 400 m² lager bagerst i lejemålet.
Overalt fremtræder lokalerne lyse og imødekommende - og generelt må lejemålet siges at være i god og indflytningsklar stand.
Indretningen er særdeles fleksibelt og kan tilpasses næsten hvert behov. Næsten 90 % af lejemålet kan således omdannes til enten udelukkende lager eller til udelukkende butiksudstilling - ligesom en del af det nuværende administrationsareal uden videre kan inddrages til butiksdelen.
Der er direkte adgang til butiksdelen fra egen parkeringsplads foran lejemålet, mens varefragt til/fra lageret sker via den dertil anlagte rampe og aluport på 4,5 x 3,75 meter - som er placeret på siden af bygningen. Loftshøjden er overalt ca. 4 meter.
Lejemålet er ideelt til kombinationen af butik og lager (såsom engrosfirma eller internetbaseret handelsvirksomhed), men kan på grund af sin regulære og fleksible indretning også anvendes til mere udpræget butik, lager eller lettere produktion.
Der er optimale tilkørselsforhold til/fra lejemålet, ligesom der medfølger egen P-plads ved lejemålet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg