Fuldt udlejet investeringsejendom (lager-/produktion) beliggende i udbygget erhvervsområde i Bramming.
Ejendommen er opført dels i røde sten og dels i stålbuer med stålpladevægge og med bølgeeternittag.
Ejendommen indeholder administrationsafdeling på ca. 300 m² med vindfang, stort åbent kontorlanbdskab med reception, div. kontorer, mødelokaler, arkivrum, kantine og omklædningsfaciliteter. Administrationsdelen fremstår i lyse farver.
I forlængelse af administrationsafsnittet forefindes ca. 218 m² lager med kørefast betongulv og en loftshøjde på ca. 2,3 m.
Vinkelret på administrationsafsnittet og det lavtloftede lager er der tilbygget en hal på ca. 542 m² Hallen er opført i stålbuer med stålpladevægge og bølgeeternittag med dels tagvinduer og dels lysbånd i taget. Hallen har en mindtse loftshøjde på ca. 3 m., kørefast betongulv og portadgabg via alu-port på ca. 3 x 3 m. I forbindelse med alu-porten er der læsserampe.
Ejendommen fremstår generelt i en pæn og vel vedligeholdt stand. Til ejendommen er der det nødvendige parkeringsareal, og ejendommen er beliggende ved trafikeret indfaldsvej til bramming.
Nuværende lejer har beboet ejendommen siden 01.09.2009.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg