Velholdt kontor- og lagerejendom på i alt 477 m² i Sædding Erhvervsområde.
Ejendommen, der er opført i 1988, er opført i røde mursten med røde cementtagsten, og er en af i alt 3 ejerlejligheder på adressen Glarmestervej 24, 6710 Esbjerg. Til adressen hører et stort befæstet fællesareal.
Indretningen er lyst og imødekommende - og ejendommen fremstår overalt i en pæn og præsentabel stand.
Ejendommen ligger særdeles godt placeret på matriklen - med en attraktvi synlighed på hjørnet af den befærdede håndværkervej. Lokalerne er fordelt med ca. 200 m² kontorer, mødelokale og personalefaciliteter og med 277 m² lager- og produktionslokaler, der er velegnet til lettere/finere produktion eller som multianvendelig lager. Der er støbte gulve overalt og ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Der er portadgang til lager-/produktionsdelen og en loftshøjde på ca. 3,5 m. En del af disse lager-/produktionslokaler kan relativt nemt omdannes til gode administrationslokaler m/ kontorer og mødelokaler - hvilket giver en fornuftig fleksibilitet i ejendommen.
Sædding Erhvervsområde kendetegnes ved, at her er mange forskellige former for erhverv repræsenteret - såsom større landskendte virksomheder, lettere industrivirksomheder, diverse håndværksvirksomheder - med og uden privatboliger i tilknytning, bilforhandlere samt bowling- og gokartcenter m.fl. Hele området er absolut bynært og begunstiget med en god og hurtig forbindelse til det omkringliggende vejnet i øvrigt. Dette gør området populært for en bred vifte af virksomheder.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg