Flotte kontorlokaler fordelt på 2 etager.
Flot domicilejendom beliggende i Kongensgade ud til stor offentlig parkeringsplads. Ejendommen er opført i 1904, og er totalt renoveret i 2004. Ejendommen fremstår derfor i en rigtig god stand både indvendigt og udvendigt. Renoveringen er sket med største respekt for den oprindelige bygning, idet mange bygningsmæssige finesser fra gammel tid er bibeholdt. Stort set alt er udskiftet eller fornyet, så der af det oprindelige hus kun er facader, bjælkelag og spær tilbage. Alle tekniske installationer som el, vand, varme og sanitet er fra 2004.
I ejendommens facade mod Kongensgade er der indgangsparti, hvor der via et flot trapperum er adgang til ejendommens etager.
Stueplan indeholder et stort kontor og et mindre kontor, kantine/møderum, arkiv/printerrum, toilet samt garderobe.
1. sal indeholder ligeledes et stort kontor og et mindre kontor, samt toilet og garderobe.
Kælderplan indeholder toilet med bruser, teknikrum, et udlejet arkivrum samt stort ledigt arkivrum, som giver mulighed for opdeling.
Tagetagen er udlejet til en møbeldesignervirksomhed.
Ejendommen fremstår i en god vedligeholdt stand. Af detaljer fra renoveringen skal nævnes vandskuret murværk indvendigt, flotte plankegulve, samt synlige hanebånd.
Parkeringspladser kan tillejes efter nærmere aftale, ligesom der umiddelbart ved ejendommen findes en stor offentlig parkeringsplads med 2 timers gratis parkering.
Ejendommen har tidligere været anvendt af et arkitektfirma, som har deltaget i renoveringen. Ejendommen er anvendelig til alle former for liberalt erhverv – evt. kombineret eksklusiv showroom m.v.
Et attraktivt domicil, med en super beliggenhed midt i byen !
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg