Solgt

Nordre Boulevard 96A, 6800 Varde

Solgt
Healthcare & Unge-/ældreboliger
Nordre Boulevard 96A
6800 Varde
432 m²
Sagsnr.: 67000553
Nu udlejes velkendt erhvervsejendom på Nordre Boulevard i Varde, tilhørende dyrlægerne, der i forbindelse med fusion er flyttet til større lokaler.

Ejendommen blev oprindelig opført i 1973 af dyrlægerne Mogens Frismodt, Mogens Brix Christensen og Henning Schnack Olsen, men blev i 1998 væsentlig om- og tilbygget - således har ejendommen dannet rammer om en veldisponeret og topmoderne dyrlægeklinik på 432 m².

Indretningen er lys og venlig - og byder blandt andet på hvide akustiklofter, loft til kip i flere rum samt flotte lysindfald. Ruminddelingen er baseret på mange ikke-bærende vægge, der giver ejendommen fleksibilitet og som muliggør en anden indretning - alt efter den fremtidige anvendelse.

Kundeområde og showroom er indrettet i den forreste del - mod Nordre Boulevard. I midten af bygningen ses de enkelte klinikrum, undersøgelsesrum m.v. - mens det store åbne kontorareal, omklædning, apotek, arkiv m.v. er indrettet i den bagerste tredjedel. Ejendommen er indbygget med ventilationsanlæg med varmegenvinding - stedvis med køl - og opvarmes med fjernvarme.

Såvel inde som ude fremtræder ejendommen i en pæn og meget velholdt stand - og de nuværende ejere har da også løbende tilset ejendommen og taget al renovering og vedligeholdelse i opløbet.

Ejendommen er beliggende på en 2200 m² grund - der har stor synlighed og direkte adgang til den trafikerede Nordre Boulevard.

Grunden er ikke omfattet af en lokalplan, men i henhold til den overliggende kommuneplan er området udlagt til erhvervsformål og grunden må bebygges med op til 33 %. Dermed er der mulighed for at bygge til med yderligere ca. 294 m², til et samlet bebygget areal på 726 m².

På grunden er anlagt 14 stk. kundeparkeringspladser, mens personale har mulighed for parkering bag ejendommen.

Ejendommen må ikke fremadrettet anvendes til dyrlægeklinik, men vil være velegnet til mange andre former for klinik, liberale erhverv samt for salg- og servicevirksomhed m.v.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg