Pænt og velholdt kontorlejemål på 172 m² - på Esbjerg Havn.
I toetagers ejendom udbydes dette kontorlejemål med tilhørende mindre lager/værksted, aflåst gård og egne parkeringspladser.
Lejemålet er beliggende på Vesterhavsgade, tæt på havnen, men uden pligt til havnerelateret virksomhed (modsat mange andre grunde på havnen).
Kontordelen udgør ca. 140 m² og ligger på 1. sal. Det er velindrettet med såvel mindre og store kontorer, mødelokale, lille separat køkken med spiseplads, 2 separate toiletter samt bad- og omklædningsrum. Hertil kommer ca. 32 m² i stueplan, fordelt på 2 lokaler, velegnet til lagerformål, lille værksted, showroom e.l.
Ejendommen er indenfor de seneste år blevet opgraderet med nye facader, nyt tag, ny indhegning samt nye vinduer og døre (lavenergi). Der er desuden installeret solcelleanlæg på taget, hvorfor man som lejer kan drage fordel af billig elforsyning.
Indvendigt er lejemålet løbende vedligeholdt og forbedret, fremstår lyst og pænt overalt og i indflytningsklar stand.
Grunden er indhegnet og forsynet med aflåselige porte - og til lejemålet hører der 2 parkeringspladser indenfor det indhegnede areal – der også kan anvendes til containerplads for lejer – samt 5 parkeringspladser underfor indhegningen.
Der er gode adgangsforhold til/fra både Vesterhavsgade og Havdigevej, ligesom der er god forbindelse til det omkringliggende vejnet i øvrigt.
I den øvrige del af bygningen driver ejeren selv sin virksomhed, Seamaster ApS, der primært leverer elektronik og komponenter til maritime virksomheder.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg