Udlejet

Kirkegade 9, 1., 6700 Esbjerg

Udlejet
Kontor
Kirkegade 9, 1.
6700 Esbjerg
267 m²
Sagsnr.: 67000599
Velindrettet kontorlejemål med god, central beliggenhed i Esbjerg.

På synlig placering - kun ca. 50 meter fra gågaden - udlejes her lyse og velindrettede kontorlokaler, beliggende på 1. sal.

Ejendommen er opført i 1982 med facader i blødstrøgne flensborgsten, der giver ejendommen dets solide og rustikke udtryk. Gennem en lang årrække har hele ejendommen været anvendt som domicil for revisionsvirksomhed, der nu er flyttet til større lokaler.

Selve 1. salen udgør 267 m² og består af et åbent kontorlandskab, 5 separate storkontorer/mødelokaler, kopirum, nyetableret køkken/frokostrum samt eget toilet. Der er adgang via præsentabel hall/trappeopgang, med indgang fra ejendommens P-plads.

Lokalerne fremtræder lyse og indbydende, og indretningen er særdeles fleksibel. Langt størstedelen af alle indvendige vægge er såkaldte 'lette vægge', hvormed lokalerne nemt tilpasses en ny lejers behov. Lokalerne er udstyret med IT-kabling og ventilation i alle rum. Lofterne er lyse 'akustiklofter' og lejemålet overtages med fuld belysning i alle rum.

I ejendommens kælder, der fremstår tør og med en god loftshøjde, udlejes separat arkiv/lager til årligt 275 kr pr. m². Der er vareelevator mellem kælder og stueplan, hvilket muliggør mange former for arkiv/lager. Endvidere forefindes toiletsektion med bad. På grund af den store vareelevator, er det nemt at håndtere varer mellem gadeplan til kælderplan, hvormed kælderarealet gør sig særligt anvendeligt som sikkert fjernlager, arkiv eller showroom for både virksomheder og offentlige instanser i midtbyen. I alt er der ca. 313 m² gode m² i kælderen, der kan lejes som ét samlet lejemål, eller opdelt i flere enheder - forhør nærmere.

I direkte tilknytning til ejendommen - med adgang via Borgergade - forefindes optimale parkeringsfaciliteter for såvel kunder og personale. Her findes både offentlige P-arealer (gratis), ligesom max 2 private parkeringspladser kan tillejes.

Lokalerne er klar til indflytning, og overtages i nymalet stand af lejer.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009