Solgt

Storegade 38, 6780 Skærbæk

Solgt
Detail
Storegade 38
6780 Skærbæk
743 m²
Sagsnr.: 67000655
Spændende investeringsejendom hvori blandt andet den tidligere Sydbank filial var beliggende. Ejendommen sælges med en attraktiv forrentning på 14,25 % p.a.

Ejendommen er opført i år 1966. Ydermurerne fremstår med pudsede vægge, built-up tagdækning og udhæng på det meste af ejendommen.

Ejendommen, der er meget velholdt, er på i alt 743 kvm og er indrettet som 4 lejemål.

De tidligere banklokaler er på 372 kvm. Lokalerne er indrettet med et større ekspeditionslokale, mindre mødelokaler/kontorer, personalekøkken med god plads til spisebord, 2 toiletter og 1 mindre teknikrum. Dertil kommer et flot indgangsparti/vindfang i glas.
Sydbanks pengeautomat forbliver som udgangspunkt i ejendommen og med Sydbank som lejer.

Dernæst et kontorlejemål udlejet til EO-Service på 49 kvm, som ligger bagerst i ejendommen, tæt ved ejendommens private p-pladser.

Det 3. lejemål er Butik Elin og beliggende helt ud til parkeringspladsen og strækker sig hele vejen langs smøgen tilbage til bagsiden af ejendommen. Butik Elin er en kombineret garn-, børnetøjs- og legetøjsbutik på i alt 241 kvm.

Nybolig Mægler har det 4. og sidste lejemål på ca. 81 kvm ud mod hjørnet af Storegade og Kirkevej. Lejemålet er indrettet med større åbent kontor, mødelokale, personalekøkken og et enkelt toilet.

Den gode synlighed betyder, at denne indbydende ejendom egner sig storartet til formål som klinik, kontor, butik med tilhørende showroom. Beliggenheden er ud til Storegade, som er handelsgaden i Skærbæk. I Skærbæk findes et glimrende handelsliv, fordi byen har et stort opland, som foretrækker byen som handelsby.

Den store grund på 2.643 kvm betyder at parkeringsforholdene omkring er optimale, fordi der hører 14 p-pladser til ejendommen mod øst som er offentlige og 15 p-pladser mod vest i lukket afsnit.

I butiksområdet findes Super Brugsen, Nybolig Mægler, legetøjsbutik, benzinstation m.m. Herudover i umiddelbar nærhed Fakta, Apotek samt de øvrige butikker i Storegade og ikke mindst Skærbæk Fritidscenter med bl.a. svømmehal.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg