Ejendommen er beliggende i et af Esbjergs ældre erhvervsområder, der over årene har indtaget en mere bynær position. Herfra er der ikke langt til byens trafikale knudepunkter, herunder Motorvej E20, ligesom der er gode forbindelser til den offentlige trafik i øvrigt (bus og tog).
Erhvervsområdet er kendetegnet ved en god blanding af servicevirksomheder, engrosforretninger samt større produktionsvirksomheder - såsom Arla, Vestfrost, Babcock & Wilcox Vølund m.fl.
Selve ejendommen er opført i 1973, om-/tilbygget i 1988 og består af 4 ejerlejligheder på i alt 968 m², med tilhørende fællesareal på 216 m². Fællesarealet rummer bl.a. ankomst- og receptionsområde, toiletter, bad, garderobe – og forbinder de 4 ejerlejligheder og gør dem lige så velegnet som én sammenhængende enhed.
De to mindste ejerlejligheder udgør 185 m², mens de to øvrige ejerlejligheder andrager henholdsvis 263 m² og 335 m² – eksklusiv fællesarealer.
Fælles for alle 4 ejerlejligheder er den yderst fleksible indretning. Stort set samtlige indvendige vægge er ”ikke-bærende” vægge, hvormed indretningen nemt kan tilpasses en ny lejers ønsker og behov.
Lokalerne overtages som de er og forefindes, nymalede og indflytningsklare – eller ombyggede efter nærmere aftale. Lokalerne fremtræder lyse og venlige, er overvejende med gulvtæpper samt ”akustiklofter” i alle rum. Loftshøjden er 2,50 m. Der er IT-kabling i alle kontorlokaler samt indbygget ventilation i de fleste rum.
Udover de i alt 1.184 m² i stueplan medfølger 136 m² god tør kælder – velegnet til arkiv/lager. Loftshøjden er her 2,25 m. I kælderen forefindes desuden teknikrum.
Til ejendommen hører en 7.170 m² stor grund, der er udlagt i grønne arealer samt asfalteret parkeringsareal med pt. 61 P-pladser, der deles mellem ejendommens brugere. Der er desuden god mulighed for at udvide parkeringsarealet om nødvendigt.
Ejendommen har gennem mange år været anvendt som ét sammenhængende lejemål for henholdsvis et revisionsfirma og for Syd Energi, men vil også nemt kunne opdeles i op til 4 selvstændige enheder - alt efter en ny lejers behov.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg