Centralt i Varde på én af byens bedste adresser - Torvet 1 - udlejes nu 131 kvm pæne og lyse kontor- /kliniklokaler på 1. sal, der byder på stor opmærksomhedsværdi og frit udsyn over byens smukke torv og handelsliv.
Der er indgang til lejemålet fra ejendommens facade mod Torvet, og der er her mulighed for at etablere en synlig profil i øjenhøjde med de mange forbipasserende. Via en fælles trappeopgang ankommer man til et repos med udsigt over torvet - hvorfra der er adgang til lejemålet.
Selve lejemålet har gennem flere årtier været anvendt til tandlægeklinik, der nu i forbindelse med opkøb fraflytter til større lokaler. Lejemålet er indrettet med indbydende venteværelse og reception, 3 klinikker/kontorlokaler, et køkken (der i dag anvendes som sterilisationsrum), et særkilt mindre toilet samt personale-/frokostrum.
Trappeopgangen til 1. sal deles med et kontorlejemål på den anden side af gangen. Stueetagen er i øvrigt udlejet til en større dametøjsforretning.
Lejemålet er pt. ikke momsregistreret og lejen tillægges derfor ikke moms.
Selve ejendommen, hvori dette lejemål ligger på 1. sal, er en ganske fremtrædende rødstensbygning, der oprindelig er opført i 1890. Den centrale placering i bybilledet understreges ved bygningens markante byggestil, hvor der - ligesom ved de nærmeste nabobebyggelser - er lagt vægt på ydre detaljer. Her ses majestætslige søjler, flotte gesimser, profilerede vinduesoverliggere og facadefremspring. Så hvis man prioriterer at befinde sig midt i bykernes liv, på en af byens mest attraktive adresser og i en ejendom med sjæl og karakter, så er dette lejemål lige sagen.
Info om Varde:
Varde er en gammel købstad og byder på hyggelig stemning i den ældre bymidte, der bl.a. karakteriseres ved smalle snoede forretningsgader, brostensbelagte stræder og skiftende bygningsproportioner. Her findes et driftigt handelsmiljø og et væld af aktiviteter og fritidstilbud for byens borgere og besøgende gæster. Byen er "hovedstad" i den geografisk store Varde Kommune, der samtidig er Danmarks 2. største turistkommune (efter København) med ca. 3,5 millioner overnatninger hvert år.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg