Lejemålet ligger i stueplan på denne præsentable ejendom fra 1912, og har tidligere været anvendt som undertøjsforretning.
Lejemålet udgør i stueplan ca. 123 kvm. Heraf udgør selve butiksdelen ca. 100 kvm, mens baglokaler på ca. 23 kvm anvendes til køkken og personalerum, et særskilt toilet samt et mindre lagerlokale (kan også inddrages til butik).
Butikken er lyst og imødekommende indrettet, med hvidmalede vægge med mørke kontrast-områder samt lyse trægulve. Og med en loftshøjde på 2,85 meter understøttes fornemmelsen af rum og lys i lokalerne, hvilket giver nogle indretnings- og udsmykningsmæssige fordele.
Butikken er desuden indrettet med akustiklofter i skinnesystemer, med indbyggede justerbare spots samt enkelte nedhængte lamper samt disk og overtages komplet med denne indretning.
Fra butikken er der adgang til egen kælder på ca. 87 kvm, der er indrettet med flere disponible rum med forbindelse mellem hinanden. Loftshøjden i kælderen er ca. 2,05 meter og kælderen er alene anvendelig som lager/arkiv.
Butikken er beliggende i en del af Kongensgade, hvor flere lejere har søgt til de seneste par år - såsom Guldægget, Vinoble, Puls og Søstrene Grene. Derudover ligger her velkendte forretninger som Jill & Joy og Rich - der giver stedet et godt butiksmiks og medvirker til et godt, stabilt kunde-flow.
På den ene side af butikken ligger guldsmeden Kirk Thomsen, mens der på den anden side kommer en ny kjoleforretning, der tilflytter fra andet sted i byen.
Der er indgang til lejemålet såvel forfra som bagfra. Parkeringsplads kan tillejes i den bagvedliggende gård.
Et godt, velindrettet og indflytningsklart butikslejemål til en særdeles attraktiv leje i Kongensgade.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009