Solgt

Kronprinsensgade 70, 6700 Esbjerg

Solgt
Boligudlejningsejendom
Kronprinsensgade 70
6700 Esbjerg
382 m²
Sagsnr.: 67000891
Velbeliggende i roligt kvarter i Kronprinsensgade sælges nu en boligudlejningsejendom med 4 lejligheder, der består af 2 stk. på 92 kvm og 2 stk. på 99 kvm.

Ejendommen er opført i 1921 med senere tilbygning og ombygning i 1938. Den er delt i to opgange med to lejligheder i hver og fremstår med røde sten og rødt tegltag. Ejendommen er i en god vedligeholdelsesmæssig stand såvel indvendig som udvendig. Sælger er på nuværende tidspunkt i gang med at totalrenovere altanen. Alle lejligheder fremstår i meget fin stand med eget køkken, bad og toilet.

Det samlede etageareal udgør 382 kvm. Hertil kommer kælder på 150 kvm. Kælderen fremstår i god stand og er indrettet med diverse depotrum samt vaske- og tørrerum for lejerne.

Ejendommen er beliggende på en 452 kvm stor grund. Bag ejendommen er der er en dejlig vestvendt have med aftensol. Til ejendommen hører desuden en carport.

En meget bynær adresse - tæt på byens uddannelsesinstitutioner og grønne områder. Der er knap 600 meter ind til gågaden Kongensgade med det pulserende handelsliv. Der er desuden flere forskellige busforbindelser indenfor kort afstand.

Sælgerne ønsker at blive boende som lejere i deres nuværende lejligheder. Ejendommens 2 øvrige lejligheder indeholder lejepotentiale.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg