Solgt

Rådhusstræde 5, 6800 Varde

Solgt
Kontor
Rådhusstræde 5
6800 Varde
285 m²
Sagsnr.: 67000904
Med en skøn, central beliggenhed på Rådhusstræde i Varde – lige overfor biblioteket og ganske få meter fra byens flotte torv – sælges nu denne lyse og velindrettede ejerlejlighed på i alt 495 etagemeter (tinglyst areal ifølge ejerlejlighedskort). Heraf er 247 kvm dog "sekundære arealer" i form af 37 kvm indskudt dæk samt 210 kvm kælder. En mindre del af kælderen er udlejet til en forening med en årlig lejeindtægt på kr. 21.000 inkl. forbrug.

Ejerlejligheden er beliggende i en sund og meget veldrevet ejerforening, hvor der løbende er taget kyndig hånd om de fælles anliggender.

Siden 1989 har lokalerne været anvendt som kontorlokaler for ugeavisens lokale redaktion, der i forbindelse med fusion er flyttet til større lokaler.

Indgangen til de 248 kvm i stueplan sker via Rådhusstræde, hvor der fra entréen er forbindelse til receptionsområde og åbent kontorområde. Herfra er der adgang til to enkeltkontorer, to flerbrugerkontorer, mødelokale samt køkken og frokoststue med adgang til skøn, træbeklædt terrasse i gården. Desuden forefindes separat herre- og dametoilet med hver sin garderobe.

En stor del af de indvendige vægge, er såkaldte "ikke-bærende", hvorfor lokalerne med stor fleksibilitet kan indrettes på anden vis - alt efter en ny brugers behov.

Generelt er der megen lys og en god loftshøjde i lokalerne - helt op til 3,5 meter i receptionsområdet og i tilstødende kontorer og møderum.

De akustikmæssige forhold har haft stor betydning for den tidligere lejer. Således er alle gulve - på nær trægulve i køkken og frokoststue samt vinylgulve på toiletterne - belagt med tæpper, ligesom alle lofter er overvejende akustiklofter.

Indbyggede spots og grundbelysning medfølger. Ligeledes overtages ejerlejligheden komplet med tilstedeværende IT-kabling. I øvrigt overtages ejerlejligheden i pæn og indflytningsklart stand.

Parkering kan bl.a. foregå på den offentlige parkeringsplads lige udenfor døren, i den nærliggende store parkeringskælder på Kong Svends Plads eller på et af de nærtliggende gratis offentlige parkeringsarealer.

Ejerlejligheden kan også lejes – forhør nærmere hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg