Solgt

Seminarievej 16B, 6760 Ribe

Solgt
Andre
Seminarievej 16B
6760 Ribe
523 m²
Sagsnr.: 67000977
På central beliggenhed i Ribe udbydes nu ”Den Gamle Remise” i offentligt udbud for Esbjerg Kommune. Ejendommen udgør en del af Seminarievej 16B og udstykkes ved salg, hvor der forventes et grundareal på ca. 3.730 kvm. Den angivne ejendoms- og grundværdi er derfor skønnet ud fra ejendommens mindstepris.

Remisen, der er fra 1875, er opført i røde sten og med et tag af naturskiffer samt vinduer af træ. Der er 4 alu-porte på siden af bygningen. Der har oprindeligt også været 2 porte i den sydlige gavl, men disse er tildækket af spånplader. Hele ejendommen er uden varmekilder. Den består af en remisehal på ca. 400 kvm med en loftshøjde på 5 m og et mindre administrationsafsnit på ca. 123 kvm, der p.t. er udlånt til en lokal forening, som fraflytter ved et salg.

Remisehallen har tidligere huset lokomotiver og senest rutebiler. Hallen står stadig autentisk og rå med skinnespor, riste og smøregrave. I de senere år er ejendommen ikke blevet vedligeholdt, f.eks. er mange vinduer samt de to store porte i syd gavlen tildækket med spånplader.

Ejendommen er iflg. Region Syddanmark ikke registreret som jordforurenet, men kortlagt som V1, fordi den muligvis kan være jordforurenet. I 2017 blev der i forbindelse med opgravning af tankanlæg også bortkørt 179 tons forurenet jord. Sælger fraskriver sig risikoen for en evt. jordforurening.

I forbindelse med en købers fremtidige anvendelse af ejendommen, vil der skulle ske en kommuneplansændring. Der kan være behov for udfærdigelse af lokalplan, såfremt en ændret anvendelse påvirker omgivelserne i en væsentlig grad. Esbjerg Kommune er positive i forhold til ændring af anvendelsen til café, restaurant, bryggeri, værksted m.m. Kommuneplanen giver mulighed for en bebyggelsesprocent på op til 60, dog skal der tages hensyn til afstandskravene i den på ejendommen tinglyste deklaration ”Fjernbaneinstruks”. Bygningen er registreret med en bevaringsværdig 5. Byrådet ønsker ikke ejendommen nedrevet og der tinglyses deklaration om, at Byrådet skal godkende en eventuel nedrivning.

Ejendommen udbydes til salg efter Bekendtgørelse 2011-06-24 nr. 799 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Ejendommen sælges som den er og forefindes, til en mindstepris på kr. 812.500. Esbjerg Kommune er ikke er forpligtet til at sælge ejendommen til den udbudte pris og kan frit vælge mellem de indkomne tilbud, ligesom Esbjerg Kommune kan vælge at forkaste alle indkomne købstilbud. Indkomne købstilbud skal være ejendomsmægleren i hænde – enten via mail: klj@edc.dk eller pr. post – senest d. 27.06.2018 kl. 12.00.

For yderligere oplysninger om ejendommen, herunder udlevering af tilbudsblanket samt aftale om besigtigelse af ejendommen – kontakt Karsten Lindgård Jensen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech på tlf. 76104800 eller på mail klj@edc.dk
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg