Nu udlejes ca. 222 kvm fleksible lokaler i Sædding Erhvervsområde. Lokalerne ligger i en nyrenoveret erhvervsbygning, der også indeholder et lejemål til en malermester. Udvendig er bygningen nyrenoveret med sorte stålpladeprofiler og nyere vinduer, således at den i dag fremstår præsentabel og indbydende.
Selve lejemålet indeholder stort og rummeligt lokale, hvor loftet går op i kip, hvilket giver både godt lysindfald fra ovenlysvinduer og masser af rum. Til lejemålet hører også mødelokaler, tekøkken, mindre arkiv/lager, hvorfra der er direkte adgang til/fra gårdarealet bag bygningen. Adgang til lejemålet i øvrigt sker via fælles entré/foyer. Til lejemålet hører en udendørs lukket terrasse, hvor man kan opholde sig ugeneret.
Lokalerne fremtræder i en meget velholdt stand overalt, nymalet i lyse og venlige farver og med tæppebelægning i kontordelen og klinker i arkivet.
Lejemålet kan benyttes til mange formål, f.eks. til kontor udelukkende eller med mindre værksted eller lager, klinikformål, mindre håndværksformål eller engrosbutik. Indretningen er særdeles fleksibel og kan nemt tilpasses forskellige behov. I dag huser lejemålet en elcigaret butik, der ønsker at koncentrere sig om midtbyen.
Der er adskillige p-pladser til kundeparkering foran lejemålet ud mod Murervej samt et større udendørs gårdareal bagved bygningen.
Sædding Erhvervsområde rummer mange forskellige former for erhverv - såsom større landskendte virksomheder, lettere industrivirksomheder, diverse håndværksvirksomheder med og uden boliger i tilknytning, bilforhandlere samt bowling- og gocart center m.fl.
Hele området er begunstiget med en god og hurtig forbindelse til det omkringliggende vejnet i øvrigt.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg