Solgt

Hovedgaden 72, 6720 Fanø

Solgt
Blandet ejendom
Hovedgaden 72
6720 Fanø
193 m²
Sagsnr.: 67001168
Går du med tanker om at kombinere dit job og bolig, så er muligheden her. Denne charmerende, flotte og velholdte ejendom i Nordby, Fanø er nu kommet til salg, med erhverv i stuen og bolig primært på 1 salen. Ejendommen anvendes i dag til frisørsalon og bolig, men der er mange andre muligheder som f.eks. galleri/udstilling, kaffebar, butik til diverse eller mange andre typer liberalt erhverv.

Ejendommen ligger på den brostensbelagte Hovedgade. Gaden oser af liv og Ø stemning. Byen bærer præg af det gamle Fanø med kaptajnshuse, med sprossede vinduer, snoede gader og masser af idyl. Hovedgaden er fyldt med restauranter, cafe’er og mange specialbutikker. På Fanø er der sammenhold og erhvervslivet hjælper hinanden med f.eks. Late Night, jule Ø osv.
Fra ejendommens terrasse/gårdhave kan man nyde sommerens stemning og den bliver brugt meget af kunder, da man kan åbne op inde fra butikslokalerne.

Ejendommen er på ca. 193 etagemeter. På nuværende tidspunkt fordelt på ca. 104 kvm erhverv i stueetagen og 89 kvm boligareal fordelt på 1 salen og lidt i stueetagen. Man kan opdele erhverv og bolig kvm som man har lyst. Dog skal der søges om det hvis man nedlægger erhvervsdelen.
Grunden er på 200 kvm .

Beskrivelse:

Ejendommen har siden 2010 gennemgået en større renovering/modernisering. Af større ting kan nævnes, i 2014, nyt tag med, alt hvad der tilhøre: isolering, undertag, brandmur, velux vinduer osv. Alle sprosse vinduer skiftet imellem 2010 - 2016. Ny handikapvenlig dør og op muret ramme til salon, samt anlægning af fliser i 2015. Gårdhaven/terrassen anlagt 2015. Mange af disse tiltag/renoveringer har gjort at bygningen har fået et flot energimærke.

Indeholder: I stueplanen findes frisørsalon med facade ud i mod Hovedgaden, som giver en god synlighed. Salonen består af 3 gode rum med masser af lysindfald, samt toiletrum og har kørestolsvenlig indgang på siden af bygningen. Bag salonen findes hyggeligt alrum/spisestue i åben forbindelse med køkkenet, herfra er der også mulighed for at åbne op til erhvervsdelen hvis man har behov for flere kvm til erhverv. Flot og lyst køkken-alrum fra 2016 med udgang til hyggelig gårdhave. Bagerst findes praktisk bryggersrum med indgang og gode opbevaringsskabe. 1 salen er ren bolig og består af stor stue, 2 gode værelser, samt badeværelse.

Meget spændende ejendom med mange muligheder på en god beliggenhed.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg