Nu sælges denne veldrevne boligudlejningsejendom på hjørnet af Sjællandsgade/Skjoldsgade, som rummer 10 velindrettede lejligheder, alle med eget køkken og badeværelse.
Ejendommen er oprindelig opført i 1929, i solide materialer såsom røde mursten og rødt tegltag, og rummer ifølge BBR-meddelelsen i alt 732 m² beboelse (heraf 25 m2 tidligere ismejeri i stueplan ud mod hjørnet) samt kælder på 242 m².
Hertil kommer en tagetage på 169 m², som den nuværende trappeopgang er forbundet til. Denne etage rummer en masse depotrum samt tørreloft.
Grundet tagkonstruktionen, hvor mansardtaget øger etagens brugsværdi og anvendelighed, vil det være oplagt at se på mulighederne for udnyttelse af disse 169 m2 til beboelsesformål. Et par depotrum i tagetagen anvendes af lejere, men vil kunne erstattes med overskydende depotrum i kælderen.
Selve lejlighederne er løbende vedligeholdt og på skift fornyet med opgradering af f.eks. køkkener, bad og toilet. Der er 1 stk. lejlighed på 57 m2, 3 stk. lejligheder på hver 59 m² og 2 stk. lejligheder på henholdsvis 60, 66 og 123 m2. Generelt fremtræder lejlighederne i en pæn og ordentlig stand – og 9 ud af 10 lejligheder har egen altan mod gården.
Der er elmåler på hver enkelt boligenhed, hvormed lejerne betaler direkte til forsyningsselskaber, mens der findes en elmåler for alt øvrig elforbrug. Lejerne betaler varme á conto, mens lejernes vandforbrug er indeholdt i huslejen, idet der ikke er opsat selvstændige målere herfor.
Kælderen på 242 m² er tør og anvendelig og rummer bl.a. teknikrum, depotrum for lejere, cykelparkering, et rum til vicevært, fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler, tørrerum samt baderum og toilet. Vaskemaskine og tørretumbler har udlejet stillet til rådighed, mod betaling fra lejerne i form af kortregistrering. En mindre del af kælderen (25 m²) er krybekælder under den tidligere butik ud mod hjørnet.
Til ejendommen hører en muret garage og en garage i træ, der i dag anvendes af ejer, men som fremadrettet kan komme til købers disposition. Sælger vil dog gerne indgå i en dialog omkring leje af disse 2 garager.
Til ejendommen hører et relativt afskærmet og ugeneret gårdareal, som altanerne vender ud mod. Har man bil, er det muligt at parkere i såvel Skjoldsgade som Sjællandsgade, gratis og uden tidsbegrænsning.
Lige overfor ejendommen ligger ”Strandbyparken”, som er et grønt rekreativt område med gangstier og legeplads – hvilket er et stort aktiv for beboerne i nærområdet.
NÆROMRÅDET:
Ejendommen er beliggende i et eftertragtet område i Esbjerg – uden så megen trafik i nær-området og tæt på indre bys mange faciliteter. Nærområdet er kendetegnet ved etagebyggerier – primært med beboelse og kun i mindre grad erhverv.
Fra ejendommen er der kort afstand til den nordlige del af havnen, som i disse år gennemgår en større forvandling med domicilbyggerier, lystbådehavn og vandsport, badeanstalt m.m.
Ikke så langt herfra ligger desuden byens flotte stadionanlæg med bl.a. Blue Water Arena og Blue Water Dokken samt eftertragtede rekreative grønne områder.
Der er desuden ikke langt til dagligvareindkøb, med både SuperBrugsen og Netto inden for gåafstand – ligesom der kun er ca. 200 m. til Strandbygade, der er er en trafikeret færdselsåre i indre by og en forretningsgade med et varieret udbud af store som små forretninger, specialbutikker og restaurationer.
De fleste bebyggelser i nærområdet er opført som tætsluttede karréer ved gadeniveau, typisk i 3-4 plan, med portadgang til de bagvedliggende gårdarealer. Stedvis er der grønne ”åndehuller”, fx Strandbyparken lige overfor, mens parkering fortrinsvis sker i gaderne eller på private P-pladser i baggårde.
De trafikale forhold er ganske fine, med god forbindelse til det omkringliggende vejnet. Benytter man offentlig transport, er der ca. 1,5 km til banegården og Esbjerg Station, mens der kun er 161 meter til nærmeste busstoppested ved Frodesgade/Sjællandsgade.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009