Butikken er beliggende i en yderst præsentabel ejendom fra år 1947, som er ombygget i år 1972 og senere og gennem årene løbende vedligeholdt. På sin attraktive placering på hjørnet af Jyllandsgade og Kongensgade, eksponeres butikslokalerne rigtig godt i forhold til de manglende handlende netop her.
Selve butikken består af 320 kvm i stueplan og er i hele facaden indrettet med store vinduer fra gulv til loft, som sikrer et godt lysindfald og de bedst tænkelige forhold for en effektfuld butiksudstilling. Dertil kommer en særdeles god loftshøjde, som sikrer luft i butikken og understreger lokalernes høje butiksmæssige standard. Til lejemålet hører også mindre kontor i stueetagen, personalerum på 1. salen og et tørt kælderareal på 359 m² til lagerformål.
Butikken har gennem rigtig mange år været anvendt som skoforretning tidligere Skoringen og senest Tops Sko og er i stueplan indrettet med et stort sammenhængende butikslokale og et mindre kontorlokale.
Fra butikken er der trappe til kælderen på 359 kvm, der består flere rum i åben forbindelse med hinanden. Kælderen er tør overalt og er velegnet til lager og arkiv.
Lokalerne overtages i den stand de er og forefindes, dvs. i pæn og indflytningsklar stand, i butikken nymalet og med trægulve, ligesom tilstedeværende belysning, klimaanlæg og markiser på 2 facader medfølger til en ny lejers disposition.
De nærmeste naboer er bl.a. Kop og Kande (ny, stor butik), Neye, Buksetrolden, City Guld, Nice Hair Outlet, Pandora med flere.
Til lejemålet hører ikke brugsret til parkeringspladser, men der kan evt. tillejes op til 3 P-pladser. Ellers er parkeringsforholdene er rigtig gode i nærområdet med 2 timers gratis parkering.
Overtagelse efter nærmere aftale.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Karsten Lindgård Jensen
Seniorkonsulent HD (R)
58587407
23207921