Velbeliggende ejendom på Nordre Boulevard i Varde, med synlighed og gode P-forhold på 2.509 m2 grund
Med en god beliggenhed ved trafikeret færdselsåre i Varde, udbydes denne ejendom til salg med et samlet erhvervsareal på 724 m2, som i mange år har været anvendt som kontordomicil for fagforeningen FOA’s aktiviteter i Varde Kommune.
Ejendommen er oprindelig opført i 1963 og har sidenhen gennemgået mindre indvendige ombygninger og moderniseringer.
Ejendommen er opført i vedligeholdelsesvenlige, solide materialer, fuldmuret i røde mursten og med efterisolerede hulmure. Saddeltagskonstruktionen er belagt med bølgeeternit og har tagudhæng, som yder fin beskyttelse til facader og de hvide termovinduer. Generelt fremtræder bygningen da også i en velvedligeholdt stand.
Det erhvervsmæssige areal på 724 m2 fordeler sig på 2 plan i ”hovedbygningen”, med 362 m2 i både stueplan og kælderplan.
Stueplan som er hævet en halv etage over terræn, er velindrettet med reception, vente-/siddeområde, køkken og personalestue, en toiletsektion med garderobe, depot-, kopi- og rengøringsrum, 9 kontorer i varierende størrelser samt et større møde-/konferencerum.
Kælderetagen som ligeledes er hævet over terræn og har vinduer til det fri, er overvejende indrettet til kontorbrug, bestående af 5 kontor- og mødelokaler, mens bad- og omklædningsrum er placeret centralt i kælderetagen. Derudover er den vestlige del af kælderen indrettet med 3 lagerrum (der kan omdannes til kontorbrug) samt et større teknikrum med udvendig trappe adgang.
Derudover ligger på grunden en muret garagebygning fra 1963, der på 84 m2 rummer 2 mindre garager, depotrum samt et overdækket udeareal.
Selve grunden udgør et firkantet regulært areal på 2.509 m2, som har 2 ind- og udkørsler til Nordre Boulevard. Der er desuden gode parkeringsforhold på grunden, med ca. 20 P-pladser på den asfalterede plads i gården. Parkeringspladsen kan nemt udvides til dobbelt størrelse, der hvor grunden i dag er udlagt i græsplæne og randbeplantning.
Der er ikke vedtaget nogen lokalplan for ejendommen, men ifølge overliggende kommuneplan er grunden udlagt til erhverv, herunder både butik og liberale erhverv. Grunden må bebygges med 40 % og nybyggeri med opføres i op til 8,5 meters højde.
En god og multianvendelig ejendom mod stor synlighedsværdi i Varde Nord.
Beliggenhed
Ejendommen er beliggende i Vardes nordlige bydel, i et nærområde med overvejende erhverv langs Nordre Boulevard og beboelsesområder i de bagvedliggende kvarterer.
På den ene side af ejendommen ligger en Fakta-dagligvareforretning samt fitness, mens byens største bageri (Hansens Bageri) ligger på den anden side. Skråt overfor ligger brandstationen og bagved den, den tidligere folkeskole, ”Brorsonsskolen”, som i de kommende år forvandles til et nyt boligområde.
Med kun ca. 1,9 km til byens torv, er der desuden kort afstand til midtbyens mange faciliteter.
Netop dette sted er et trafikalt knudepunkt i Vardes nordlige bydel, hvorfra man har en god forbindelse til det omkringliggende vejnet. Således ses også megen gennemkørende trafik, herunder turisttrafik til de store sommerhusområder vest for Varde, der gør Varde Kommune til den 2. største turistkommune i Danmark.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009