Udlejet

Østre Gjesingvej 9 (nr. 3), 6715 Esbjerg N

Udlejet
Detail
Østre Gjesingvej 9 (nr. 3)
6715 Esbjerg N
953 m²
Sagsnr.: 67011108
Nyere, velindrettet boksbutik på i alt 960 kvm, beliggende i velkendt retailområde i Esbjerg N - tæt på "Bilka-krydset".

Lejemålet er beliggende i nyere, præsentabel bygning fra 2008, hvor der er sket væsentlig ombygning i 2010 (opdeling i flere lejemål).

Lejemålet er indrettet som en moderne boksbutik, med et godt regulært butikslokale på 700 kvm placeret i lejemålets forreste del, mens lagerdelen på 130 kvm ligger bagerst i lejemålet. Lageret er forsynet med automatisk aluport og er ideelt til vareind- og udlevering. Oven over lagerdelen - med frit udsyn til butiksarealet - er indrettet et fleksibelt administrativt afsnit med pt 2 selvstændige kontorer, køkken/kantine samt personalestue.

Lejemålet fremtræder overalt pænt og indbydende, og rummer et godt lysindfald fra de store vinduespartier i facade og tag. Loftshøjden i lejemålet er på ca. 6,5 meter og giver optimale muligheder for en præsentabel og effektfuld udstilling af eksempelvis pladskrævende varesortiment.

Der er eget indgangsparti til lejemålet fra ejendommens fælles parkeringsplads. På ejendommens bagside ses tillige et stort befæstet parkeringsareal, der primært anvendes til personaleparkering samt vareforsyning af de enkelte lejemål i bygningen. Denne "varegård" er indhegnet og forsynet med aflåselige porte i hver ende.

I samme ejendom udlejes til en sportsforretning, en babyudstyrsforretning, en nyindrettet Tæppeland samt en nyindrettet Hurup Møbelfabrik.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg