Nu udbydes en særdeles veldrevet boligudlejningsejendom med bedste beliggenhed på Th Nielsens Gade lige midt i Herning by.
Ejendommen består af 70 gode og veldisponerede lejemål fordelt med et godt mix af 1 til 4 værelses lejligheder samt en meget præsentabel, fritliggende villa i 3 plan og egne udearealer. Dertil kommer 43 murede garager, hvoraf en del er med el-porte.
Alle lejligheder har egne, vestvendte altaner, moderniserede køkkener og velholdte badeværelser.
Varme- og vandregnskabet administreres og udarbejdes direkte af virksomheden Varmekontrol fra Ålborg, der forestår de løbende opkrævninger hos lejere samt betalinger til leverandører af varme og vand. Der er ligeledes netop investeret i nye, fjernaflæste målere til alle lejemål med faciliteter som ”webservice” der giver både ejer og beboerne løbende adgang til kontrol individuelt forbrug.
Til ejendommen hører desuden gode kælderfaciliteter, hvor hovedparten af lejemålene har eget depotrum samt adgang til moderne vaske- og tørrefaciliteter med kortbetaling. Desuden er der et meget stort værksted / viceværtrum / depot under den ene blok, med gode adgangsfaciliteter.
Udenoms arealerne fremstår flotte, parklignende og meget velplejede.
Ejendommen er opført af tre omgange, og de 3 ”ejendomme” har hvert sit energimærke hhv. med karakteren C, D og F. Alt fremtræder i god og velvedligeholdt stand.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Herning
Terkel Præst Berthelsen
Partner, Erhverv, HD-FR
51150162