Solgt

Dæmningen 53, 7100 Vejle

Solgt
Boligudlejningsejendom
Dæmningen 53
7100 Vejle
367 m²
Sagsnr.: 71000395
Ejendommen er beliggende på hjørnet af Dæmningen og Nørregade, og har tidligere været anvendt til restaurant.

Ejendommen er opført i 1880 med pudset facade med fladt tag, hvor der er pålagt tagpap. Ejendommen er løbende renoveret og vedligeholdt, så ejendommen fremstår i god stand.

Butikken har front ud mod Nørregade, og med de store facade vinduer har ejendommen god eksponering mod gågaden. Bagsiden af ejendommen er beliggende ud mod Dæmningen som dagligt passeres af over 13.500 biler. Lige over for ejendommen finder man Vejles latinerkvarter, hvor mange unikke butikker, restauranter og cafeer er beliggende.

Denne enestående beliggenhed gør butikken meget anvendeligt for mange brancher, og placeringen henvender sig både til gågadekunder og til takeaway kunder via Dæmningen.

Ejendommens stueetage er indrettet med bestillingsområde og køkken, hvor der er installeret fedtudskiller. I forbindelse med køkkenet er der adgang til både køle- og fryserum.

Som følge af tidligere anvendelse er der på nuværende tidspunkt el rettigheder på ca. 250 Amp i ejendommen, hvilket gør at denne ejendom er særdeles attraktiv for lignende anvendelse igen. Bagerst i lokalet er der adgang til ejendommenes varegård og vareelevator.

1. salen har været indrettet til siddepladser for restaurantens gæster, og i forlængelse heraf forefindes 3 toiletter.

Ejendommen er placeret på et hjørne, hvor der er vinduer på flere sider, hvilket giver et godt lysindfald og med den gode loftshøjde er lokalerne særdeles lyse og indbydende.

2. salen er indrettet med kontor og personale faciliteter, omklædning og toilet, samt ejendommens klimaanlæg. Der er god loftshøjde og lysindfald via vinduerne i kvistene og ovenlysvinduerne.

For optimering af ejendommen bør det dog overvejes at ændre anvendelse af 1. og 2.salen til beboelse.

Ifølge Byplanvedtægt 5 må ejendommen kun indrettes til erhvervsformål, forretninger kontorer, klinikker o. lign., dog kan kommunalbestyrelsen tillade, at der indrettes enkelte boliger i de øverste etager (1.sal og tagetagen).

Vi har i forbindelse med værdiansættelse af ejendommen anslået lejeindtægter, afkast og driftsudgifter, da der pt. er tomgang i ejendommen.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vejle
Arne Kristensen
Partner, Erhverv
58587196
40301743