Solgt

Vedelsgade 36A, 7100 Vejle

Solgt
Boligudlejningsejendom
Vedelsgade 36A
7100 Vejle
1.073 m²
Sagsnr.: 71000452
Her er få minutters gang til gågade, banegård m.v. Optimal placering for lejere, der vil bo i gåafstand til det hele, men stadig tilbagetrukket fra trafik og støj.

Selve ejendommen er med pudset facade, hvor den mod Vedelsgade er gråmalet og mod gården er hvidmalet.
Vinduerne er af nyere dato, og ejendommen fremstår yderst præsentabel og velvedligeholdt.

Ejendommen er indrettet med 3 store lejligheder i stueplan på henholdsvis 88 m², 112 m² og 114 m². Alle 3-værelses lejligheder.
På 1. sal er 4 store lejligheder på 88 m², 113 m², 116 m² og 118 m². Disse lejligheder er indrettet i New York stil med højt til loftet, store vinduer, delvist åbent køkken samt hems. Hemsen benyttes i mange af lejlighederne som soveværelse.
På 2. sal er 4 lejligheder i størrelsen 77 m², 79 m², 80 m² og 88 m². De tre af lejlighederne er 2-værelses, hvor den sidste er en 3-værelses.
Alle lejligheder fremstår yderst præsentable med lyse trægulve, åbne køkkener med lyse elementer samt badeværelser i gode størrelser med brusekabine samt plads til vaskemaskine og tørretumbler.
To af lejlighederne har god stor altan med sol det meste af dagen.

De fleste lejligheder har indgang via præsentabel trappeopgang med betontrappe, hvor de resterende lejligheder entreres via udvendig svalegang. Her er ligeledes udvendig elevator.
Ejendommen har udelukkende indgang fra gården og ikke fra Vedelsgade.

I gården er større flisebelagt areal, der anvendes til parkering for ejendommens beboere. Hver beboer bliver registreret med nummerplade samt får udleveret et enkelt gæstekort. Her er ligeledes mindre græsareal samt redskabsskur. På det flisebelagte areal er opsat borde og bænke.

Ejendommen har en bevaringsværdi på 6.

Ejendommen har tidligere været en ren erhvervsejendom indrettet med kontorer, og er således blevet konverteret til boligformål.

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vejle
Arne Kristensen
Partner, Erhverv
58587196
40301743