Solgt

Vesterbrogade 46, 7100 Vejle

Solgt
Boligudlejningsejendom
Vesterbrogade 46
7100 Vejle
240 m²
Sagsnr.: 71000595
Ejendommen er beliggende på Vesterbrogade og indeholder 3 lejligheder på i alt 232 kvm.

Stuelejligheden er på 85 kvm (BBR 89 kvm) og indeholder en lille entre, hvor der er adgang til køkken, stue samt gæstetoilet, hvor man også finder ejendommens varmeinstallationer (dette toilet er ikke en del af lejemålet i stuen, men lejerne af stuelejemålet har lov til at benytte dette). Køkkenet er af ”nyere” dato og fremstår meget pænt og velholdt med hvidevarer i stål. Udover gæstetoilettet forefindes et stort badeværelse med stor brusekabine. I badeværelset er der plads til vaskemaskine ud over den tørretumbler, som udlejer har indsat, og der er gulvvarme i badeværelset. I lejlighedens store stue er der også plads til spisebord, og stuen har et godt lysindfald. Alle trægulvene er høvlet og lakeret og de fremstår særdeles pæne. Der er gipslofter i hele lejligheden, alle dørene er udskiftet til fyldningsdøre af nyere dato. Lejligheden har en god loftshøjde på 2,60 m.

1. sals lejligheden er ligeledes på 85 kvm (BBR 89 kvm). Denne lejlighed er ligeledes renoveret. Lejligheden fremstår i samme gode stand som stuelejligheden. Lejligheden indeholder entre med plads til overtøj, og fra entreen er der adgang til køkken og stuen. Køkkenet har en god indretning, og er af ”nyere” dato og fremstår særdeles pænt med hvidevarer i stål. Fra køkkenet har man lavet en stor åbning indtil stuen, hvilket sammen med loftshøjden på 2,45 m giver en fantastisk rumfølelse med masser af lysindfald. I den store stue er der også plads til spisebord. Soveværelset har vinduer mod gården og har en god størrelse, hvor der også vil være plads til garderobeskabe. I lejligheden er der et stort badeværelse med brusekabine samt plads til vaskemaskine og tørretumbler.

2. sals lejligheden er på 76 kvm inkl. depotrum (BBR 62 kvm). Lejligheden indeholder en entre, hvor der er adgang til badeværelse, køkken og to stuer i åben forbindelse med hinanden. Køkkenet fremstår pænt og velholdt. Stuen har en god størrelse med plads til både stue- og spiseafdeling. Fra stuerne er der adgang til lejlighedens soveværelse. Badeværelset i lejligheden er mindre end de andre badeværelser i ejendommen, så til denne lejlighed medfølger isoleret depotrum i baghuset, hvor der er installation til vaskemaskine og tørretumbler.

I ejendommen er alle vinduer med undtagelse af et enkelt ovenlysvindue udskiftet i 2002, og her blev hoveddøren ligeledes udskiftet. Der er måler på varme og el i alle 3 lejligheder.

Til ejendommen er der en god parkeringsgård med plads til parkering af 3-4 biler, og her forefindes også et mindre udhus med plads til haveredskaber og plæneklipper. Bagerst på grunden, hævet op til ca. 1. sals højde, finder man en lille hyggelig have samt en terrasse, der benyttes af ejendommens beboere.

Denne udlejningsejendom henvender sig både til den erfarne udlejer, der ønsker at tilføje en god ejendom til porteføljen, hvor der er styr på tingene, men det er i særdeleshed også en ejendom, der henvender sig til den nye ejendomsinvestorer, der ønsker at starte op med en nem velholdt udlejningsejendom.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vejle
Arne Kristensen
Partner, Erhverv
58587196
40301743