Ejendommen er beliggende i Havnegade med få hundrede meter til havnen, gågaden og Vejle banegård.
Ejendommen er opført i 1939 i røde mursten og med build-up tag beklædt med tagpap. Det samlede erhvervs areal udgør 426 m² fordelt med 213 m² i parterren, 213 m² i høj stueplan. Ejendommen er blevet total renoveret indvendigt således, at den fremstår med et moderne kontormiljø i 2 plan.
Hovedindgangen er fra Havnegade hvor man træder ind i en stor hall med trappeopgang til stort repos med adgang til 2 storrums kontorer med mørke tæppefliser, god loftshøjde med lydlofter og moderne belysning.
I forlængelse af det åbne kontorlandskab er der mødelokale/ene kontor. På etagen forefindes der ligeledes toilet. Der er adgang via 2 trapper til parterren, hvor der forefindes kontor, mødelokale, arkivrum, teknikrum, kantine og toiletfaciliteter.
Vejle er placeret i den nordlige del af trekantsområdet. Denne centrale placering er attraktiv for borgere såvel som erhvervslivet da den via motorvejsnettet har let adgang til både den nordlige, sydlige, vestlige og østlige del af landet.
Vejle er Danmarks 9. største by med sine 57.650 indbyggere og er den 5. største kommune med sine ca. 116.000 indbyggere kun overgået af København, Aarhus, Aalborg og Odense.
Bymidten byder på et bredt udvalg af detailbutikker, restauranter og kulturelle tilbud. Ligeledes er Vejle kendt for den smukke natur ved fjorden og herunder de spændende arkitektoniske værker som er opført ved havnepromenaden med bl.a. Bølgen og Fjordenhus.
Vejle er i rivende udvikling og vækster med over 800 nye indbyggere om året.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vejle
Arne Kristensen
Partner, Erhverv
58587196
40301743