• Centralt beliggende kontorejendom, også egnet som privatbeboelse
• 470 etage kvm, 156 kvm bebygget areal
• Stor grund på 1857 kvm jf. tingbogsudskrift
• Ejendommen har egne parkeringspladser
• Parklignende have
Flot og velholdt ejendom, opført i røde mursten og med tegltag. Ejendommen er opført i 1909 og ombygget i 1985. Der er udskiftet et væsentligt antal vinduer i år 2000.
Via hovedindgangens dobbeltdør træder man ind i flot gennemgående hall, hvor der findes 2 mindre garderoberum. Derfra fører trappen til ejendommens ”stueplan” som indeholder toilet, bagtrappe, mødelokale og 5 kontorer/værelser.
Via bagtrappen kommer man til ejendommens kælder, hvortil der også hører egen indgang fra haven. Kælderen er god og tør og indeholder toilet/bad, 2 små rum, arkiv rum, stort mø-delokale/gildesal, indgang, værelse og køkken.
Via den flotte trappe i hall, eller via ejendommens bagtrappe, kommer man til ejendommens første sal. På første salen er der køkken, 3 kontorer/værelser, mødelokale, toilet og bagtrap-pe. Derudover er der en trappe til udnyttet tagetage hvor der er et stort mødelokale / stue.
Ejendommens indretning gør den velegnet til privat beboelse og / eller kontordomicil. Af andre muligheder kan nævnes undervisningsformål.
Lidt historie:
Som tidligere nævnt, er ”Mogenshus” opført i 1909 lige udenfor Sct. Mogens Port. Ejendom-men er tegnet af arkitekt Friederick August Hagn-Meincke som samme år tegnede Tinghuset i Kjellerup. Ejendommen blev opført af Rasmus Brostrøm som havde stor interesse for det kunstneriske og historiske, hvilket kommer til udtryk i en tympanon over indgangsdøren. Det-te blev udført af sølvsmed A. Just Andersen i 1919, og tympanonen er udført i keramik.
I 1928 planlagde Rasmus Brostrøm Latinerhaven, næsten i den stil vi kender i dag.
Rasmus Brostrøm drev Brostrøms Planteskole frem til 1942 hvor han sælger ”Mogenshus” for at flytte til København. Sidst ejendommen blev handlet er i 1991 hvor Dansk Metal køber ejendommen og har boet her siden.
Vi glæder os til at fremvise denne flotte og sjældent udbudte ejendom.
(Tympanon er et udsmykket felt over døre og vinduer, typisk i kirker og templer)
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Viborg
Bo K. Jørgensen
Partner, erhvervschef
58587896
26128029