• Utroligt spændende detailejendom på 1.044 m² i Skive Centrum
• Lyst og smukt indrettet lokale i stueplan velegnet til detailhandel, kontor, eller restauration
• Højloftet og velindrettet kælder med kontor, lager, og mandskabsfaciliteter
• Flot glasfacade, som giver fantastisk lysindfald på begge etager
• Egen p-plads med over 10 p-pladser
Med central placering i Skive kun 200 m. fra gågade og 100 m. fra bus/togstation udbydes Søndergade 13 nu til salg. Denne kendte og markante ejendom er oprindeligt opført i 1962 som ”Chr. Hendriksen & Søn bogbinderi og kontorforsyning”, hvor blandt andet tagkonstruktionen med store ovenlysvinduer og de markante limtræsbjælker var med til at understrege de smukke arkitekttegnede detaljer på ejendommen.
Så snart man træder ind i ejendommen bliver man imponeret over det smukke søjlefri rum, som limtræsbjælkerne tillader, og lyset fra de mange ovenlysvinduer. Den indskudte 1. sal på ca. 80 m2 i den flotte glasfacade vil være velegnet til kontorer, mødelokale, eller – som nu – showroom. Selve showroomet i stueplan, på ca. 400 m², fremstår lyst og elegant med de smukke gulve i olieret massiv eg og den flotte arkitekttegnede loftskonstruktion,
hvor limtræsbjælkerne giver en fantastisk effekt sammen med de mange ovenlysvinduer.
Nederste etage er højloftet og i samme flotte standard som resten af ejendommen, og der er direkte adgang for vareindlevering gennem port fra mindre vej bag ejendommen. Udover de tre lokaler, som bruges til showroom i dag, finder man flere lagerlokaler, kantine, toiletter, samt stort kontor/administration. Da nederste etage ligger frit på to af siderne er både kantine og kontorer lyse og venlige til dagligt brug.
Ejendommen blev i 2017 totalrenoveret, da den blev omdannet til at huse ”Houmøllers møbler”, som er kendte for deres gode service og eksklusive sortiment. Der kan bl.a. nævnes nyt tag, efterisolering af alle vægge og tag, komplet nyt intelligent el-system, nyt fjernvarmeanlæg, nye gulve i butikken og nye akustiklofter overalt. Kort sagt – her er tale om en fantastisk ejendom.
Ejendommens fremtidige anvendelse kan være detailforretning som nu, men den vil også være velegnet til domicil/kontor for større virksomhed som advokat/revisor, eller som spændende restaurant måske – mulighederne er utallige med denne unikke ejendom.
Houmøllers Møbler kan være interesserede i at leje ejendommen i en periode, hvis dette kan være aktuelt for en potentiel investor.
Ejendommen er centralt beliggende i den hyggelige havneby Skive med kort afstand til Skive Bymidte, gågade, og ikke mindst grønne arealer og havneområdet.
Nærområdet byder på en bred vifte af faciliteter og muligheder. Af de mange dagligvaremuligheder, ligger Rema 1000, Kvickly og Coop 365 inden for 800 meters afstand fra ejendommen. Skive Bymidte tilbyder herudover et stort udvalg af specialbutikker og kædeforretninger, som alle byder på godt humør, god stemning og service, der leveres med et smil, samt gode restauranter, indkøbsmuligheder og kulturliv, der ikke er til at overse. Der er ydermere skole og idrætshal til børnene samt togstation i Skives midtby.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Viborg
Bo K. Jørgensen
Partner, erhvervschef
58587896
26128029