• 284 kvm kontor
• Præsentabel og historisk ejendom
• Letbanestation lige ved døren
• Mulighed for adgang til mødecenter med reception
Facadebygningen af den smukke tidligere krydderifabrik Baunsgaard fra 1918 udlejes.
Lejemålet er beliggende på 3. sal, tagetagen, og har et charmerende udtryk med fritlagte bjælker og vindueskviste i to etager. Den nuværende indretning er med et storrum og tilhørende mødelokale/kontor. Stueetagen i ejendommen bliver indrettet som et mødecenter med reception, som man som lejer har mulighed for at købe adgang til i større eller mindre omfang. Der er desuden mulighed for adgang til kantine/konferencefaciliteter i ejendommens kælder.
Ejendommen er opført i 1918 som kontor- og fabriksejendom for grosserer P. Baunsgaard. Arkitekten er Thorkel Møller, som bl.a. også er kendt for Hotel Royal, Marselisborg Hospital og flere af de store villaer i Komponistkvarteret. Ejendommens flotte facade vidner om opførelsen i en tid, hvor den gennemgående byggestil var rig på udsmykning og detaljer. Bl.a. de græsk inspirerede granitsøjler ved indgangen og det pudsede felt med inskription mellem 1. og 2. sal.
Indvendigt er ejendommen moderne indrettet med bl.a. internetkabling og ventilation.
Ejendommen ligger helt centralt i Aarhus og samtidig på den såkaldte videns-akse, som går fra Navitas på havnen over Arkitektskolen på Nørreport og til Universitetet og IT-byen mod nord. Fra 2017 kører letbanen langs Nørreport hvert 7. minut, og der er stoppested lige uden for hoveddøren. Gode parkeringsmuligheder på stor offentlig P-plads få meter fra ejendommen. Mulighed for at leje faste pladser til medarbejderparkering.
Lokalerne fremlejes med uopsigelighed op til 5 år. Fremlejegiver er Advokatkompagniet A/S.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus C
Kent Nielsen
Partner og direktør, Erhverv
58587876
51804072