• Beliggende på det attraktive Frederiksbjerg
• 3 lejligheder bliver ledige 31/7-2018
• Gennemgribende renoveret
• Betydeligt lejepotentiale
• Pris 7.995.000 kr.
På det attraktive Frederiksbjerg finder vi denne klassiske ejendom fra 1902. Ejendommen er opført i røde teglsten og med rødt tegltag. Ejendommen er gennemgribende renoveret med nyt tegltag med undertag, nedlægning af bagtrappe, etablering af nye køkkener og bad samt udskiftning af vinduer.
Ejendommen består af 4 beboelseslejligheder samt et erhvervslejemål. Tre 2-værelses- beboelseslejligheder bliver ledige for køber den 31/7-2018. Ejendommen egner sig således perfekt til forældrekøb.
Huslejen er fastsat yderst moderat. Ved genudlejning er der således et pænt lejepotentiale i ejendommen.
Erhvervslejemålet benyttes af take away restauranten Chido, som netop er blevet kåret som Aarhus’ 2. bedste take away sted. Lejlighederne består af stue, soveværelse samt et stort køkken med spiseplads. Der er endvidere et flot badeværelse med bruseniche. Der er mulighed for etablering af hems i den øverste lejlighed. Lejlighederne kan let laves delevenlige, ved at reetablere en dør fra entreen til soveværelset.
Kælderen er for ganske nyligt renoveret med nye opbevaringsrum, nye kloakker samt nyt vandstik fra vejen. Kælderen er endvidere nymalet og der er etableret en ny kloakbrønd i fortovet.
Der er selvstændige vandmålere i ejendommen, hvorved lejerne betaler el, vand og varme ud over huslejen. Alle lejligheder er istandsatte, men lejeren på 2. sal har en ældre aftale om fastholdelse af lav husleje indtil fraflytning. Herefter kan lejen hæves betydeligt.
Her er tale om en oplagt investeringsmulighed med et godt afkast, ledige lejligheder til egen disposition samt en pæn og særdeles velholdt ejendom på det attraktive Frederiksbjerg i Aarhus C.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus C
Kent Nielsen
Partner og direktør, Erhverv
58587876
51804072