• Velbeliggende domicilejendom med kontor og lager
• Samlet etageareal på 665 kvm – heraf 350 kvm kontor og 315 kvm lager
• Gode parkeringsmuligheder på de befæstede arealer
• Grundareal på 1.245 kvm.
• Kontant pris kr. 4.100.000,-
Ejendommene er opført i 1975 og er beliggende i et attraktivt erhvervsområde ved Viby Ringvej med kort afstand på ca. 1 km til motorvej og blot 4 km til Aarhus Centrum og havn.
Der er tale om en regulær ejendom bestående af to selvstændige bygninger, som vil være ideel og velegnet til virksomheden med former for let produktion, lager og kontor.
Hovedbygningen der fordeler sig over to etager er indrettet til kontor/servicearealer og er opført med ydermure i vandskurede mursten og saddeltag belagt med tagpap. Indvendigt er kontorbygningen på 1. salen indrettet med diverse kontor- og servicearealer, kantine m.m. Der er i indgangspartiet en præsentabel trappe til 1. salen. Stueetagen er i dag indrettet med kontorer og toiletfaciliteter samt arealer til let produktion og showroom. Der er forefindes en ekstra indgang i stueetagen, som giver mulighed for fx deludlejning af en eller begge etager. Kontorbygningen præsentere sig i det store hele i god stand og er løbende vedligeholdt.
Kontorbygningen har installeret fjernvarme i kontoret ved indgangen og på hele 1. salen, i stueetagens øvrige rum er der opsat små olieradiatorer.
Produktions-/lagerhallen er ligeledes med ydermure i vandskurende mursten og fladt tag belagt med tagpap. Der er portadgang i niveau og indvendigt fremstår bygningen regulær og søjlefri med en loftshøjde på ca. 3,5 meter. Opvarmning sker via calorifæreblæser fra oliefyr.
Ejendommen trænger til lidt vedligeholdelse, hvilket er medtaget i værdiansættelsen.
Udenomsarealer er befæstet med SF-sten og primært anlagt til kørearealer samt parkering.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus C
Kent Nielsen
Partner og direktør, Erhverv
58587876
51804072