Udlejet

Åboulevarden 70, 1. sal, 8000 Aarhus C

Udlejet
Kontor
Åboulevarden 70, 1. sal
8000 Aarhus C
721 m²
Sagsnr.: 80203830
• God beliggenhed - direkte ved åen
• Tæt på P-huse
• Regulære arealer - intern trappe forbinder etagerne
• Markant ejendom med Magasin som ankerlejer
• Masser af indkøbsmuligheder udenfor døren

Tæt på alt; shopping, caféer, restauranter og ikke mindst den smukke promenade langs åen. Mere i centrum kommer du ikke!
Gennem tiden har der været mange meninger om åen i Aarhus, herunder at den har været brugbar eller mest i vejen.

Åen, som har været tildækket en længere årrække, har sit udspring ved Solbjerg Sø og udmunder i Aarhusbugten. Et par hundrede meter fra udmundingen, var der i Vikingetiden et vadested, som kunne benyttes hele året, deraf navnet Immervad.

Åen var klar og fiskerig og selv i vores tid, har åen været så ren, at man har fundet ferskvandsmuslinger på strækningen mellem Brabrand Sø og jernbaneoverskæringen vest for Aarhus.

Gennem tiden blev åen en gene for trafikken og derfor valgte man at overdække den i 1920’erne. Det medførte også, at den forurening der skete fra industri og husholdning, blev skjult og først kunne ses ved udmundingen.

Efter udflytning af den tunge industri fra byen, har man genåbnet og fritlagt åen. Åbningen er sket i nogle etaper, hvor man startede fra Immervad og bevægede sig mod havnen.

I dag er Åboulevarden et eftertragtet sted for både borgere, turister, restaurationer, forskellige butikker samt ikke mindst firmaer, som vil have en god adresse midt i byen med udsigten til det smukke, nye område i Aarhus, som er tæt på både
Aarhus Havn, med dennes fortsatte udvikling, Banegården, Rutebilstationen og meget, meget mere.

Ejendommen er centralt placeret tæt på masser af butikker, p-huse og buslinier. Vi er tæt på Havnen og med gode tilkørselsforhold.

Lejemålet er stort, og her er plads til at få indrettet til jeres specifikke behov. I kan være med til selv at sætte jeres præg på processen og skabe en unik arbejdsplads for jeres medarbejdere. Mulighederne er mange, kun fantasien sætter grænser, men ATP Ejendomme hjælper og rådgiver jer, så vi sammen opnår det bedste arbejdsmiljø samt den højeste og bedste udnyttelse af kontorerne.

Hele grundpakken er i orden. Ejendommen er velfungerende og fleksibel med masser af lysindfald fra to sider. Kvaliteten er i top, vi mangler kun at få indretningen til jeres virksomhed på plads.

Det samlede erhvervsareal i ejendommen, som strækker sig over både Åboulevarden og Immervad, er på 25.000 m².
Lejemålet, som er det eneste ledige areal i ejendommen, på 1. og 2. sal på 721,2 m² på henholdsvis 1. og 2. sal.

Adgangen sker via en flot, lys opgang, enten direkte fra Åboulevarden, eller fra ejendommens bagside, som vender ud mod Emil Vetts Passage, hvor der også er en lille gård.

Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne for at I kan blive den lejer, som flytter ind hos ATP Ejendomme på Åboulevarden 70.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus C
Kent Nielsen
Partner og direktør, Erhverv
58587876
51804072