• Samlet etageareal: 748 kvm – heraf 488 kvm lager og 260 kvm kontor
• Beliggende i attraktivt erhvervsområde i Aarhusforstaden Lystrup
• Ideel som firmadomicil for mange type virksomheder
• Befæstet grundareal med vederlagsfrie parkeringspladser
• Årlige leje fra kr. 325 pr. kvm
Ejendommen er beliggende i et udbygget erhvervsområde i Lystrup i det nordlige Aarhus. Fra området er der blot 500 m. til den store rundkørsel ved indkørslen til Lystrup, der bl.a. giver adgang til Djurslandmotorvejen og videre til Motorvej E45. Fra ejendommen er der endvidere kun 5 min. kørsel til Grenåvej i Risskov, som sikrer hurtig og nem adgang til alle dele af Aarhus, herunder midtbyen og havnen. Området er desuden velforsynet med offentlige transportmuligheder i form af både bus og tog.
Ejendommen fremstår præsentabel med sine ydervægge i gule mursten og built-up tag belagt med tagpap. Bygningen er opført i 1986, men fremstår trods sin alder yderst velholdt, da ejendommen løbende er vedligeholdt og opdateret igennem årene. Ejendommen på i alt 748 kvm består overordnet set af et opvarmet- og isoleret lager-/produktionsafsnit på ca. 488 kvm og et administrationsafsnit på ca. 260 kvm.
Der er tale om nogle regulære arealer i lager-/produktionsafsnittet med et fint lysindfald fra loftvinduer. Loftshøjden måler ca. 3,5 meter, og gulvene er betongulve. Adgangen til lagerhallen sker via en aluhejseport, som ligger i niveau med udvendigt terræn. Ejendommen er desuden forsynet med 63 AMP.
I ejendommens administrationsafsnit forefindes et åbent kontormiljø, kontorer i forskellige størrelser, arkivlokale, kantine med opsat te-køkken samt toiletter. Lokalerne fremstår lyse og tidsvarende og er belagt med nyere gulvtæppe og linoleumsgulve. På lofterne er der opsat akustikdæmpende troldtektplader. Kontorene har direkte forbindelse til lagerhallen.
Ejendommen ligger på en 2.791 kvm stor grund med facade til Skavholmvej. Ejendommens friareal er befæstet og udlagt til henholdsvis parkering og tilkørsel til lageret.
Ejendommen vil være ideel som firmadomicil for en virksomhed med eksempelvis finproduktion eller den lagerførende handelsvirksomhed, som vægter nærhed til motorvejen højt.
Ejendommen kan også købes – se sagsnr.: 80203511
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus C
Kent Nielsen
Partner og direktør, Erhverv
58587876
51804072