Udlejet

Mindegade 6, st., 8000 Aarhus C

Udlejet
Hotel & Restaurant
Mindegade 6, st.
8000 Aarhus C
347 m²
Sagsnr.: 80203879
• Central og attraktiv beliggenhed
• Præsentabel ejendom i Mindegade
• 246 kvm til eksklusiv restaurant
• Indrettes efter nærmere aftale
• Ingen nøglepenge

Nu udbyder vi en sjælden mulighed for leje af restaurationslokale i Aarhus C, uden nøglepenge. Lige midt i hjertet af Aarhus, ved Dokk1, Letbane, og i umiddelbar nærhed af Åens restaurations- og café liv, tilbydes nyistandsat restaurationslokale til leje.

Restauranten har 246 kvm i stueetage og 101 kvm kælder. Lejemålet istandsættes i samarbejde med lejer, og der er derfor mulighed for at sætte sit personlige præg på lejemålet. Hele ejendommen istandsættes i øvrigt, herunder ejendommens facade.

Udviklingen i centrum af Aarhus, med åbning af den sidste del af Åen og opførelsen af Dokk1, hvor der også er kommende letbanestop og byens største underjordiske parkerings-anlæg, har de seneste år gjort området til et af de mest centrale og attraktive områder i Aarhus. Udviklingen forstærkes af, at der er store projekter på vej i nærheden med blandt andet høj-husbyggeri, men også af at der etableres nye spændende cafeer og restauranter i den hyggelige atmosfære ved den fritlagte Å og de historiske ejendomme.

Med sin beliggenhed, lige midt i den pulserende midtby, og stadig lettere diskret, egner denne placering sig til en elegant, eksklusiv restaurant. Indretningen udføres i samarbejde med lejer, og materialevalg og farver kan afstemmes og signalere det niveau, man ønsker sin restaurant skal afspejle. Med indgang til den præsentable ejendom fra Mindegade, er det planen at man indretter såvel nye toiletfaciliteter, nyt køkken og generelt nye flotte rammer.

Området er ideelt til restauration, idet flere af de mest populære restaurationer og madsteder i forvejen er repræsenteret,herunder Mellemrum, Plan B, Aarhus Streetfood, og hele Åens udbud af restaurationer og cafeer.

Der er mulighed for at leje 1-2 p-pladser i gården.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus C
Kent Nielsen
Partner og direktør, Erhverv
58587876
51804072