• 300 kvm elegante kontorlokaler på 2. sal
• Sjældent udbudt lejemål på prominent adresse
• Præsentabel opgang
• Højloftet med fine stukdekorationer og høje paneler
• God blanding af store og små kontorer
Midt på Store Torv i Aarhus C, i en markant ejendom med en spændende historie, udbydes nu dette charmerende og mondæne lejemål på i alt 300 kvm.
Adgang til lejemålet på 2. sal sker fra Store Torv, via indgangsparti og trappeløb med flotte træudskæringer. Når du træder ind i lejemålet, bliver du mødt af et særdeles flot modtagelsesområde, hvorfra flere af lejemålets kontorer entreres.
Lejemålet fordeler sig på 6 kontorer/mødelokaler af varierende størrelser, herunder et stort, åbent kontorlandskab, modtagelsesområde, køkken med tilhørende frokoststue samt 2 toiletter. Lokalerne er af høj kvalitet og fremstår lyse og indbydende, med højt til loftet, flotte trægulve og stukdekorationer i flere rum. Ved indretning til den nu fraflyttende lejer blev lejemålet opdateret til brug for den moderne kontorvirksomhed, bl.a. med fokus på akustik og overskuelig rumfordeling.
Ejendommen er opført i 1899 af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen og er et eksempel på sachsisk renæssancearkitektur med inspiration fra berlinsk butiksarkitektur. Stueetagen var de første mange år manufakturhandel. Senest ved J.C. Hyldahl, som fra 1952 og helt frem til 1996 drev en succesfuld manufakturhandel fra ejendommen.
Store Torv i Aarhus C udgør en eksklusiv beliggenhed og fungerer som bindeled mellem Strøget og Latinerkvarteret. Store Torv er ligeledes beliggende på den tværgående akse fra de nye bynære havnearealer til torveområderne med Bispetorv, Store Torv, Lille Torv og Klostertorv. Området har gennem de senere år oplevet en markant stigende attraktivitet med mange kendte butikker.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus C
Kent Nielsen
Partner og direktør, Erhverv
58587876
51804072