• Nyere ejendom opført i 2006
• Solide og velkendte lejere
• Nabo til LIDL og Løvbjerg
• God placering i Ikast med synlighed
• Stort parkeringsareal foran ejendommen
Ejendommen er opført i 2006 i mørke søstenselementer og bygningsmassen andrager 1.245 m² på den 4.301 m² store matrikel – heraf et vejareal på 1.238 m². De 750 m² (Saturnvej 4B) blev pr. 31.03.2006 underskrevet af T. Hansen Gruppen A/S med indflytning et halvt år senere. Det resterende areal lå i et halvt års tid før LOOP satte sig på lokalerne (Saturnvej 4A) med overtagelse d. 01.01.07. Uopsigelighederne på begge lejemål er for længst udløbet og begge lejere har 6 måneders opsigelsesvarsel. Der er ikke nogen indikationer på nuværende tidspunkter der peger på at lejerne er på vej væk fra lokalerne.
Lejemålet med thansen er indrettet med et salgsareal på ca. 330 m², et lagerareal på ca. 360 m², et mindre værksted til dækskift på knap 30 m², et teknikrum og lidt personalefaciliteter. Loftshøjden andrager 4,7 meter og beklædt med troldtekt plader hvilket giver en behagelig akustik i det ellers store åbne lokale.
Det tilstødende lejemål, hvor LOOP er lejer, er indrettet med et stort træningslokale, et tilstødende lokale til udstrækning, 4 toiletter (et handicaptoilet, et personaletoilet samt 2 til centrets medlemmer), omklædning til herre og damer, et teknikrum samt personalekøkken. Her er naturligvis også troldtekt og LOOP har selv bekostet og installeret et ventilationsanlæg.
Med en beliggenhed på Saturnvej har man en central placering i byen. Byens skoler, lægehus, svømmehal og fritidscenter ligger lige på den anden side af vejen. Vest for ejendommen har man ét af byens erhvervskorridorer med små og mellemstore produktionsvirksomheder. Indbyggertallet i Ikast ligger på 15.662, så oplandet til thansen og LOOP er ganske fornuftigt.
Afstanden til den tilkørsel som giver dig mulighed for både at køre mod Aarhus og Herning ligger 3,5 km fra ejendommen. Man har et større antal parkeringspladser lige ude foran ejendommen som nemt kan tilgås fra den befærdede rundkørsel, som også er adgangsgivende til skole og svømmehal.
Rasmus Kjærulff Ingemansen
Erhvervsmægler - Investering, Ejendomsmægler, MDE
58587204
20969087