Solgt

Oddervej 95, 8270 Højbjerg

Solgt
Boligudlejningsejendom
Oddervej 95
8270 Højbjerg
366 m²
Sagsnr.: 81000257
- Attraktiv placering i det populære Højbjerg – tæt på by, skov og strand
- Samlet boligareal på 366 m² fordelt på 5 delevenlige lejligheder
- Meget stor lejereserve – kan udnyttes ved genudlejning
- Velvedligeholdt ejendom med bl.a. nyere vinduer, tag og tagdækning mv.
- Stor grund på 1.282 m² med bl.a. garage og hyggelig, ugeneret have

Ejendommen Oddervej 95, 8270 er beliggende attraktivt i Aarhus bydelen Højbjerg – en stor og velfungerende forstad der ligger umiddelbart syd for centrum og med let adgang til grønne områder, bl.a. den meget populære Marselisborg Skov og Aarhusbugten.

Selve ejendommen er oprindeligt opført i 1938 med løbende vedligeholdelse og forbedringer, senest i 2020 og fremstår både præsentabel og vel vedligeholdt. Bygningen er opført i røde mursten i 2 etager foruden kælder, hvoraf nederste etage er pudset og malet i lys-grå. Vinduerne er grønne
to- og trefagsvinduer i træ/alu og skiftet i 2017. Der er energitermovinduer med lydglas fra Unik Funkis. Taget er fladt med tagpap, som er totalt fornyet i 2016 med 300 mm isolering, nyt underpap og nyt overpap.

Ejendommen har et samlet beboelsesareal på 366 m² fordelt på 5 lejligheder – 3 lejligheder på 66 m² fordelt på 2 beboelsesrum, samt 2 lejligheder på hver 84 m² fordelt på 3 beboelsesrum. I stuen og på første sal er 2 lejligheder pr. etage mens den sidste lejlighed ligger i den høje kælder/parterre.
Den resterende del af kælderen anvendes til opbevarings- og fællesrum, vaskeri mv.

Alle lejligheder fremstår i god og vel vedligeholdt stand, om end nogle af lejlighederne har nye køkkener og badeværelser, mens andre er i ældre men flot og brugbar stand. Alle lejligheder er dog med flotte trægulve, hvide gips lofter og vægge og med eget køkken og bad. Alle lejligheder
er særdeles velindrettede med central fordelingsentré som giver adgang til hhv. 2 og 3 værelser, og dermed delevenlige til f.eks. studerende.

Alt i alt en velbeliggende og attraktiv ejendom, hvor de respektive boligenheder fint kan genudlejes uden renovering eller enkelte kan opgraderes med bl.a. nye toiletter/bad eller køkken.

Bag bygningen er der et hyggeligt lukket gårdmiljø der delvist er begrønnet og delvist belagt med grus. Her findes ligeledes bygning nr. 2 på 70 m², der indeholder 3 garager samt bygning 3, et mindre skur på 12 m². Bagerst på den 1.282 m² store grund er der en hyggelig og rolig have. Det kan
undersøges om der kan tilbygges på grunden.

Ejendommen har været i samme families ejerskab over flere generationer og er udlejet væsentlig under markedsleje. Lejlighederne kan genudlejes med forhøjet/markeds leje, uden eller med begrænset renovering/opgradering.

Ejendommen har en god og central placering i Aarhus forstaden Højbjerg, med lige under 4,5 km ind til Aarhus Hovedbanegård, 500 meter til en løbe- eller cykeltur på en af Marselisborg skovens mange skønne ruter og ca. 1,5 km ned til vandkanten omkring Varna ved Den Uendelig Bro.

Højbjerg er en populær bydel i den sydlige del af Aarhus, der huser ca. 25.000 indbyggere (Holme-Højbjerg-Skåde) der ud over føromtalte grønne områder også huser nogle af byens mest eksklusive villakvarterer, områder med etagebebyggelse, erhvervsområder samt lokale butikker og mindre indkøbscentre/områder. Området er velforsynet med fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud såsom Moesgård Museum samt diverse undervisnings- og pasningstilbud. Større uddannelsesinstitutioner såsom Erhvervsakademiet i Viby J og Aarhus Universitet kan nås indenfor 10 -15 minutter på cykel, ligesom Marselisborg Slot og Aarhus Stadion også er indenfor cykelafstand.
Henrik Frost Sørensen
Partner og erhvervsdirektør, cand.merc.jur, erhvervsmægler, MDE
58587684
51854286