• Beliggende på Åboulevarden midt i Aarhus
• Mangeårig historie og fast kundekreds
• Populær som iscafé om sommeren
• Fuldt funktionsdygtig café
• Kom i gang for en mindre investering
Det er ikke ofte små, veldrevne caféer, med en lang god historie bag sig kan erhverves. Det kan nu lade sig gøre midt i Aarhus. Caféen Suppestegogis har mange år på bagen, og en solid fast kundekreds der er kommet her trofast igen og igen.
Caféen har adgang direkte fra Åboulevarden, og lige fra man åbner døren mærker man stemningen, historien, og den helt autentiske opfattelse af et sted fyldt med charme og atmosfære. Et stort serveringsareal, stor isdisk, bardisk og tilhørende køkken finder man i umiddelbar sammenhæng. Herudover findes toiletter, opvaskeområde og et mindre stødlager. I forbindelse med caféen er der opført et nyere aflåseligt skur til opbevaring af diverse varer og materialer.
Caféen er smagfuldt indrettet med en helt bevidst forskellighed i interiøret, trægulve, nedhængte pendler og i det hele taget en velfungerende café med alt hvad der behøves for at drive en forretning. Her er den helt rigtige cafékaffemaskine, kaffekværn, alt tænkeligt udstyr til fremstilling af is, serveringsmontre, ovn og som nævnt, alt hvad der skal til.
Sagen er unik, man kommer i gang for små penge, og man kan komme i gang straks.
Når en café er beliggende ved Åen i Aarhus, er man sikret den optimale placering i forhold til kundeflow, og aktivitet. Åboulevarden byder på et rigt udvalg af restauranter og caféer – her er vi på Magasin siden af Åboulevarden og dermed den lidt mere rolige del. Her er der spændende madrelaterede steder som F Høj Smørrebrød, Briancon, Greenilicious og mange andre steder. Med sin nærhed til både Grønnegade/Vestergade cafémiljøet og de øvrige spisesteder ved Åen har man let adgang, både som kørende og gående, og skal man parkere er Magasins P-hus lige i nærheden.
Kontakt os gerne for en fremvisning af denne smukke sag.