Solgt

Hasselager Allé 8, 8260 Viby J

Solgt
Kontor
Hasselager Allé 8
8260 Viby J
4.291 m²
Sagsnr.: 81200066
• 4.291 m² undervisnings-/kontordomicil
• Oplagt til mange anvendelser som domicil eller flerbrugerhus
• Let adgang til Genvejen, motorvejen og Skanderborgvej
• Placeret i udviklingsområde, hvor Per Aarsleff bl.a. har opført nyt domicil
• Mulighed for yderligere bebyggelse i henhold til Lokalplan 157
• Erhvervsakademi Aarhus på en tidsbegrænset lejekontrakt frem til 01.08.2022

EJENDOMMEN

På Hasselager Allé 8 udbydes nu denne velholdte og præsentable ejendom, der er opført i 1993. Ejendommen har et samlet etageareal på 4.291 m² placeret på en grund på 12.221 m² beliggende nær Skanderborgvej med let adgang til både motorvej og Aarhus centrum. Bygningen benyttes i dag til undervisningsformål for flere af Erhvervsakademi Aarhus’ studieretninger i teoretisk såvel som praktisk form, hvorfor store dele af ejendommens arealer er indrettet til laboratorieundervisning.

Ejendommen overtages med Erhvervsakademi Aarhus som domicillejer på en tidsbegrænset lejekontrakt frem til d. 01.08.2022, hvilket giver køber en årlig lejeindtægt på kr. 3.284.000.

Stueetagen udgøres af et ankomstområde med reception og administration samt en række undervisningslokaler af varierende størrelse til teoretisk undervisning. 1. salen består primært af større undervisningslokaler, der i dag benyttes til praktisk laboratorieundervisning, hvorfor der er bekostet et særligt tilpasset ventilationsanlæg til formålet. I ejendommens kælder-/parterreetage er der indrettet undervisningslokaler,storkøkken, kantineområde samt div. disponible rum. Der er desuden niveaufri vareindlevering med tilkørsel fra bagsiden af ejendommen. Herudover har man bade- og toiletfaciliteter jævnt fordel i hele ejendommen.

Materialevalget på de 3 etager er i store træk gennemgående, hvilket tilfører ejendommen et harmonisk ensartet udtryk.

Ejendommen fremtræder i normalt vedligeholdt stand og er i overvejende grad opført i røde mursten og med paptag. Udenomsarealerne består af både grønt areal og befæstet areal til parkering og ophold.
På ejendommens tag har nuværende ejer i 2015 bekostet et solcelleanlæg, der bidrager til ejendommens forbrug.

Det vil være nærliggende at tilbygge ejendommen og udnytte de uudnyttede teoretiske byggeretter. Aarhus Kommune har over de senere år solgt flere erhvervsgrunde på det ubebyggede jordstykke overfor ejendommen på Hasselager Allé, hvorfor det må forventes, at der i den kommende årrække vil ske en positiv udvikling af området.

ANVENDELSESMULIGHEDER

Foruden den nuværende anvendelse som undervisningsejendom vil det ud fra ejendommens udformning og synlighed være oplagt at udnytte ejendommens domicilpræg. Den vil utvivlsomt kunne anvendes som domicil for større virksomheder, hvor de forskellige funktioner kan sidde adskilt i fløje og på etager. De mange fordelingsgange og mange lette vægge muliggør en effektiv indretning.

Indretningen understøtter i høj grad også muligheden for alternativt at anvende ejendommen som flerbrugerejendom. Såvel parkeringspladser som adgangsforholdene i de forskellige fløje understøtter dette. Også adgangen til den særdeles effektive og anvendelige kælder-/parterreetage er optimale i begge scenarier. Aarhus Kommune Byggeri og Planafdeling har i oktober 2019 meddelt sælger, at de ved en gennemgang af lokalplanen har vurderet, at det er muligt at anvende eksisterende erhvervsbebyggelse til kontor lignende formål, der ikke behøver at være er i tilknytning til offentlige formål.

Vandklynge:
Aarhus Vand har købt en grund på 37.000 m², hvor de vil opføre et domicil på ca. 10.000 m² til deres omkring 235 medarbejdere overfor Hasselager Allé 8. Byggegrunden er placeret i Aarhus Kommunes nye innovationsdistrikt for vandklyngeaktører, der skal huse virksomheder, startups og forsknings- og vidensinstitutioner indenfor vandteknologi.
Rasmus Kjærulff Ingemansen
Erhvervsmægler - Investering, Ejendomsmægler, MDE
58587204
20969087